Forside
Kend din byggevare
Nyheder
CE-mærkning af byggevare
EN 1090 Temaside
Standarder
English
 

Hvor finder du krav til CE-mærkning af søm og skruer?

Som fabrikant/producent eller importør kan du finde kravene til CE-mærkning i de harmoniserede standarder:

  • EN 14592:2008 + A1:2012 Trækonstruktioner - Dornformede forbindelsesmidler (søm, klammer, skruer, dorne og bolte) – Krav.
  • EN 14566:2008 + A1:2009 Skruer, søm og klammer til fastgørelse af gipsplader - Definitioner, krav og prøvningsmetoder.

CE-mærkning i henhold til disse 2 standarder er obligatorisk!

Standarderne beskriver, hvordan du bestemmer de egenskaber, du skal deklarere i forbindelse med CE-mærkningen.

Som fabrikant/producent skal du deklarere følgende egenskaber for søm og skruer til træ:

  • Karakteristisk flydemoment
  • Karakteristisk udtræksparameter
  • Karakteristisk gennemtrækningsparameter
  • Karakteristisk trækstyrke
  • Karakteristisk vridningsforhold (kun skruer).

Som fabrikant/producent skal du deklarere følgende egenskaber for gipspladeskruer:

  • Reaktion på brand
  • Bøjningsegenskaber

For de egenskaber, hvor der ikke er fastlagt en værdi ved bestemmelse af varetypen (bestemmelse af projektegenskaber), skal du oplyse, at der ikke er fastlagt en ydeevne. Det gør du ved at angive "npd" ("no performance determined").

Såfremt dine produkter IKKE er omfattet af en af de 2 oplyste standarder, er det muligt at få udarbejdet en frivillig ETA (Europæisk Teknisk Vurdering), der giver ret til CE-mærkning