Forside
Kend din byggevare
Nyheder
Markedsovervågning
CE-mærkning af byggevare
Standarder
English
 

Om temasiden

17.03.2016

Som en del af informationsindsatsen vedr. den harmoniserede standard EN 1090-1 for bærende stål- og aluminiumskonstruktioner, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet denne temaside.

Formålet er, at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og information om markedskontrollen i 2016.

Som et supplement til denne temaside, er der endvidere udarbejdet 7 faktaark i A4-format, som giver en kort introduktion til EN 1090-1. Download dem her.

Faktaark-Thumbnails-web

Temasiden giver alene en kortfattet introduktion til de generelle krav og forhold, og der henvises til selve stan­darden og Byggevareforordningen, for yderligere information. Der tages forbehold for fejl og mangler.

Hvorfor skal bærende stål- og aluminiumskonstruktioner CE-mærkes?

Den_Blaa_Planet

Europæisk lov kræver, med afsæt i Byggeva­reforordningen - CPR (Construction Products Regulation (EU) no. 305/2011), at alle bygge­varer skal CE-mærkes, såfremt der findes en harmoniseret europæisk standard (EN / hEN - harmonised European standard)

Byggevarer

Bærende stål- og aluminiumsprodukter skal derfor CE-mærkes, hvis de falder under EN 1090-1. Formålet med CE-mærkningen er at vise, at fabrikanten har påtaget sig ansva­ret for, at byggevaren opfylder europæisk lovgivning.

CE-mærkningen af byggevarer betyder, at fabrikanten står inde for, at byggevarens ydeevne er bestemt ud fra en harmoniseret standard eller en ETA (European Technical Assessment / Europæisk Teknisk Godkendelse), og at varen er underlagt en produktionskon­trol, der skal sikre, at den deklarerede ydeevne er til stede. CE-mærkningen sikrer samtidig byggevarernes frie bevægelighed i den euro­pæiske union.

CE_maerkning_og_docs

CE-mærkningen kan beskrives som en byg­gevares varedeklaration og skal ledsages af information, der fortæller om byggevarens ydeevne. Byggevareforordningen kræver, at følgende information følger med byggevaren fra fabrikant til kunde:

  • Selve CE-mærket,
  • en ydeevnedeklara­tion (DoP - Declaration of Performance),
  • instruktioner, f.eks. en monteringsvejledning og sikkerhedsoplysninger,
  • og i helt særlige tilfælde et sikkerhedsdatablad jævnfør REACH-forordningen.

Ydeevnedeklarationen (DoP’en) er grundlaget for CE-mærkningen og skal følge byggeva­ren fra fabrikanten via en evt. importør og distributør til kunden. CE-mærkningen skal som udgangspunkt anbringes på byggevaren og alternativt på emballage eller medfølgende dokumenter.

CE-maerkning-på-pakken

Ydeevnedeklarationen skal følge varen i enten papirform eller elektronisk. Den elektroniske version betyder, at fabrikanter f.eks. kan henvise til en hjemmeside, når der skal videregives ydeevnedeklarationen for en byggevare.

Dop-Digital

Det er derfor relevant for fabrikanter af bæ­rende stål- og aluminiumskonstruktioner at interessere sig for Byggevareforordningen og den harmoniserede standard EN 1090-1, som medfører krav om CE-mærkning.

For at kunne CE-mærke iht. EN 1090-1 skal fabrikantens produktionskontrol certificeres og løbende overvåges af et notificeret organ (NB - Notified Body).

Notificerede organer i EU kan fremsøges på Europakommissionen hjemmeside:

www.ec.europa.eu/growth/tools-databases/nando

Der findes omkring 450 harmoniserede standarder for byggevarer i Europa. Arbejdet med at udarbejde en standard foregår i regi af standardiseringsorganisationerne i de enkelte lande. I Danmark er det fonden Dansk Standard (DS), der fungerer som national standardiseringsorganisation.

Danmarkskort

DS er medlem af CEN (Comité Européen de Normalisation / European committee for standardization) der varetager standardise­ringsarbejdet på europæisk plan. DS står for, at implementere alle europæiske standarder og i visse tilfælde oversætter DS de europæiske standarder til dansk. Den danske oversættelse har betegnelsen DS/EN. Det gælder f.eks. DS/EN 1090-1.

Europakort

Som et supplement til denne temaside, har Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdet 7 faktaark med fokus på den harmoniserede standard EN 1090-1. Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav i A4-format. Download faktaarkene her.

Hvilke bærende stål- og aluminiumskonstruktioner skal CE-mærkes?

Skuespilhuset

Bærende konstruktioner og bygge­systemer i stål og aluminium skal CE-mærkes, hvis de:

  • Markedsføres og sælges som en byggevare.
  • Omfatter enkeltkonstruktioner og serier af konstruktioner, herunder byggesystemer og kits.
  • Bidrager til bæreevnen i et bygnings­værk.
  • Bliver leveret til permanent indbyg­ning i et bygningsværk.

Se de samlede bestemmelser i standar­den DS/EN 1090-1, kapitel 1 - Emne

Eksempler på stål- og aluminiums­konstruktioner der skal CE-mærkes:

  • Bærende søjler, bjælker og spær
  • Trapper
  • Altaner
  • Carporte og halvtage
  • Vejportaler
  • Gang- og cykelbroer
  • Tanke og siloer

Bemærk, at listen ikke er udtømmende!

Eksempler på konstruktioner der ikke skal CE-mærkes jf. EN 1090-1:

Generelt skal du ikke CE-mærke en stål- eller aluminiumskonstruktion efter EN 1090-1, hvis den er omfattet af en anden harmoniseret standard eller en ETA (European Technical Asses­sment).

Du skal f.eks. CE-mærke vindmølletår­ne i henhold til maskindirektivet og ikke byggevareforordningen (CPR), da EU-kommissionen betragter et vindmølletårn som fundament til en maskine.

Du kan endvidere undlade at CE-mærke konstruktionstyper, som:

  • Anvendes midlertidigt, f.eks. under­støtninger til brug under opførelse af bygværker.
  • Indgår i f.eks. historiske bygværker, mindesmærker og kunstværker.
  • Har karakter af reparations- og mon­tagearbejder på stedet (in-situ).

Liste over typiske konstruktioner, der ikke skal CE-mærkes i henhold til EN 1090-1:

Europakommissionen har udarbejdet en liste over typiske konstruktioner, der ikke skal CE-mærkes i henhold til EN 1090-1. Listen er oversat til dansk nedenfor og findes desuden på Europakommissionens FAQ (oftest stillede spørgsmål) under pkt. 31:

http://ec.europa.eu/growth/sectors/construction/product-regulation/faq/index_en.htm

Listen fra EU Kommissionen, er en ikke-udtømmende liste over produkter, som ikke er omfattet af EN 1090:2009+A1:2011. Listen er begrænset til de produkter, som CEN har opnået enighed om.

  • Aluminium og aluminiumlegeringer – Konstruktionsprodukter til bygningsarbejde i henhold til EN 15088
  • Lejer og stålkomponenter i lejer i henhold til EN 1337
  • Blindnitter
  • Skabe til kabler og strømforsyningsinstallationer
  • Kabler, tove og wirer
  • Støbegods
  • Trafikskilte undtagen portaltavler og cantilevere
  • Glasfacadesæt i henhold til ETAG 034
  • Koldformede stålrør i henhold til EN 10219-1
  • Komponenter til nedhængte lofter
  • Facader i henhold til EN 13830
  • Døre
  • Ekspansionssamlinger i henhold til ETAG 032
  • Udvendige afskærmninger i henhold til EN 13561
  • Ikke-bærende hegn og rækværk
  • Samlingselementer limet til trækonstruktioner
  • Spændeplader og andet, der er støbt ind i samlingselementer af beton, som ikke er omfattet af konstruktionsnormer
  • Flagstænger
  • Smedegods
  • Fundamentbolte, søjlesko
  • Fritstående stålskorstene i henhold til EN 13084-7
  • Fuldt understøttede tyndplader og bånd til tag- og vægbeklædning i henhold til 14783
  • Porte
  • Bjælkesko og vederlagskonsoller i henhold til EN 845-1
  • Varmebehandlede stålrør i henhold til EN 10210-1
  • Varmvalsede stålpladeprodukter og -profiler i henhold til EN 10025-1
  • Porte til industri og andre erhverv samt garageporte - uden brandhæmmende egenskaber eller røgtæthedsegenskaber i henhold til EN 13241-1
  • Belysningsmaster i henhold til EN 40-5
  • Overliggere til murværk i henhold til EN 845-2
  • Murankre i henhold til EN 845-1
  • Metalankre til anvendelse i beton i henhold til ETAG 001
  • Metalankre til anvendelse i murværk i henhold til ETAG 029
  • Metalskorstene i henhold til EN 1856-1
  • Byggesæt til metalrammer i henhold til ETAG 025
  • Metalprofiler til gipsplader i henhold til EN 14195
  • Foringer til metalskorstene i henhold til EN 1856-2
  • Støjafskærmning (med undtagelse af tilhørende stålprofiler) i henhold til EN 14388
  • Ikke-forspændte bolte i henhold til EN 15048
  • Udsmykninger
  • Dørsæt, porte til industri og andre erhverv, garageporte samt oplukkelige vinduer - Produktstandard, ydeevneegenskaber - Brandmodstandsevne og/eller røgkontrolegenskaber i henhold til EN 16034
  • Rørledninger og rør
  • Eldrevne befæstelseselementer til præfabrikerede byggeelementer i henhold til ETAG 023
  • Præfabrikerede trappesæt i henhold til ETAG 008
  • Præfabrikerede ståltovssystemer og rustfri ståltovssystemer med endekonnektorer
  • Præfabrikerede trækstangsystemer med gaffelledkonnektorer
  • Forspændte bolte i henhold til EN 14399-1
  • Trykbeholder ekskl. den understøttende konstruktion
  • Skinner eller sveller til jernbanesystemer
  • Armeringsstål til beton eller murværk
  • Brystværn til veje, autoværn, kollisionsdæmpere i henhold til EN 1317-5
  • Sikkerhedsprodukter til tage inkl. stiger og gangbroer
  • Stilladser
  • Skulpturer (metalkunst)
  • Selvborende og selvskærende skruer
  • Selvbærende isoleringspaneler (sandwichpaneler) i henhold til EN 14509
  • Selvbærende tyndplader til tag- og vægbeklædning i henhold til EN 14782 anvendt i konstruktionsklasse III som defineret i EN 1993-1-3 og EN 1999-1-4.
  • Spunsvægge i henhold til prEN 10248-1 og prEN 10249-1
  • Skodder i henhold til EN 13659
  • Rustfrie stålbånd i henhold til EN 10088-4
  • Stålstænger, valsetråd, tråd og profiler i rustfrit stål i henhold til EN 10088-5
  • Stål- og aluminiumkomponenter og stål- og aluminiumelementer fremstillet på byggepladsen
  • Trapper, gangbroer og rækværk af stål og aluminium, der udgør en integreret del af en maskine
  • Stålbjælker til sammensatte stål- og betonkonstruktioner, der ikke er omfattet af konstruktionsnormer
  • Stålstøbegods til konstruktionsmæssig brug i henhold til EN 10340
  • Sejhærdningsstål til konstruktionsformål i henhold til EN 10343
  • Ståloverliggere i henhold til EN 845-2
  • Konstruktionskomponenter til kraners bevægelige dele
  • Konstruktionskomponenter til offshore-konstruktioner
  • Bærende metalbelagte sandwichpaneler
  • Tanke - Fabriksfremstillede ståltanke i henhold til EN 12285-2
  • Traditionelle håndværksmæssige og ikke-bærende dele (fx smedefremstillede vejrhaner, postkasser, cykelstativer, rækværk)
  • Trafikskiltestativer i henhold til EN 12899-1
  • Samlebeslag til trækonstruktioner i henhold til EN 14545
  • Dornformede forbindelsesmidler til trækonstruktioner i henhold til EN 14592.

Som et supplement til denne temaside, har Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdet 7 faktaark med fokus på den harmoniserede standard EN 1090-1. Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav i A4-format. Download faktaarkene her.

Hvilke krav skal fabrikanter af bærende stål- og aluminiumskonstruktioner opfylde?

 

BR

En fabrikant, der markedsfører og sælger produkter, som er underlagt den harmoni­serede standard EN 1090-1, skal CE-mær­ke sine produkter.

CE-mærkningen kan beskrives som en byg­gevares varedeklaration og skal ledsages af information, der fortæller om byggevarens ydeevne. Byggevareforordningen kræver, at følgende information følger med byggeva­ren fra fabrikant til kunde:

  • selve CE-mærket,
  • en ydeevnedekla­ration (DoP - Declaration of Performance),
  • instruktioner, f.eks. en monteringsvej­ledning / brugsanvisning og sikkerhedsoplysninger,
  • og i helt særlige tilfælde et sikkerhedsdatablad jævnfør REACH-forordningen.

CE-maerkning-og-docs_wide

Dop

Anneks ZA i EN 1090-1 redegør for de over­ordnede krav, som fabrikanten skal opfylde for at kunne CE-mærke iht. standarden.

For at kunne CE-mærke produkterne skal fabrikantens fabriksproduktionskontrol certificeres af et notificeret organ (Noti­fied Body).

Det notificerede organ foretager:

  1. en indledende inspektion af fabrikationsanlægget og fabrikkens egen produktionskontrol (FPC - Factory Production Control) og
  2. vil herefter foretage en løbende overvågning og vurdering af produktionskontrollen.

EN 1090-1-certificeringskravene er baseret på AVCP-system 2+ (system of Assessment and Verification of Constancy of Perfor­mance / system til vurdering og kontrol af ydeevnens konstans). Der findes fem AVCP-systemer (1+, 1, 2+, 3 og 4).

En byggevares placering i AVCP-systemet er bestemt ud fra en vurdering af byggevarens karakteristika. Placeringen har betydning for, hvilke krav og opgaver der stilles til hhv. fabrikanten og det notificerede organ.

AVCP-system

EN 1090-kravene til fabrikanten varierer afhængigt af den valgte udførelsesklasse (EXC - Execution Class 1, 2, 3 eller 4) (se faktaark 4), samt hvilken deklarationsme­tode (1, 2, 3b, 3a) (se faktaark 5) fabrikanten arbejder under.

Udførelsesklassen er baseret på hhv. anvendelseskategori (SC - Service Category), produktionskategori (PC - Production Cate­gory), samt hvilken konsekvensklasse (CC - Consequence Classes) produktet hører un­der. Jo større konsekvenserne er ved svigt i konstruktionen, desto større krav er der til udførelsesklassen og dermed fabrikantens kompetencer og certificering.

Før certificeringen er det derfor vigtigt, at fabrikanten vælger, hvilke produkter der ønskes markedsført og solgt.

Certificeringen er baseret på, at fabrikan­ten:

  1. Laver en førstegangsprøvning (ITT - Initial Type Testing) eller en indledende beregning (ITC - Initial Type Calculation) af produktet og
  2. fastlægger, dokumenterer og vedligeholder et system til brug for egen produktionskontrol (FPC), så fabrikanten selv kan sikre, at de markedsførte produkter stemmer overens med de deklarerede ydeevneegenskaber.
  3. Endelig skal fabrikan­ten fortage en løbende prøveudtagning, prøvning og kontrol på fabrikken.

Produktionskontrollen (FPC) omfatter:

  • Personale
  • Udstyr
  • Projekteringsprocessen
  • Materialer anvendt ved fremstillingen
  • Komponentspecifikation
  • Produktvurdering, samt
  • Behandling af afvigelser.

Hvis fabrikanten svejser, omfatter produktionskontrollen også styring og kontrol af svejsearbejdet og svejsekoordineringen. Styring og kontrol af svejsearbejdet kan f.eks. ske efter ISO 3834 og ved brug af en svej­sekoordinator, der har kvalifikationer, som minimum svarer til kravene ved den relevan­te udførelsesklasse (EXC) (se faktaark 6).

Produktionskontrollen kan eksempelvis være bygget op om et kvalitetsledelsessy­stem efter EN/ISO 9001 tilpasset udførelsen af stål- og aluminiumskonstruktioner i EN 1090-1 og de underliggende standarder, EN 1090-2 for stålkonstruktioner og EN 1090-3 for aluminiumskonstruktioner.

Informationerne her, giver alene en kortfattet introduktion til de generelle krav og der henvises til standarden EN 1090-1 for yderligere information.

Som et supplement til denne temaside, har Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdet 7 faktaark med fokus på den harmoniserede standard EN 1090-1. Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav i A4-format. Download faktaarkene her.

Hvilken betydning har valget af udførelsesklasse?

SEB_Bank

Arbejdet med fremstilling af konstruktio­ner i stål og aluminium er inddelt i de 4 udførelsesklasser:

  • EXC 1
  • EXC 2
  • EXC 3
  • EXC 4

Udførelsesklassen (EXC - Execution Classes) er bl.a. baseret på produkttypen og hvilken konsekvensklasse (CC - Con­sequence Classes) produktet hører under.

Jo større konsekvenserne er ved svigt i konstruktionen, desto større krav er der til udførelsesklassen, hvilket afspejles i sværhedsgraden af arbejdet. Kravene er stigende fra EXC 1 til EXC 4.

  • Det er den projekterende part som skal vælge, hvilken udførelsesklasse kon­struktionen skal udarbejdes efter og det er fabrikanten der skal sikre, at arbejdet udføres i den valgte klasse.
  • Fabrikanten skal have certifikat til den valgte udførelsesklasse.
  • Udførelsesklasserne defineres som et klassificeret sæt af krav, der specificerer kravene til produktionen af en kon­struktion som en helhed eller, som en en­keltdel der indgå i et større byggesystem.
  • De obligatoriske krav vedrørende udfø­relsesklassen er opsummeret i EN 1090-2 tabel A3.

Den projekterende part vælger den rele­vante udførelsesklasse i forbindelse med projekteringen. For stålkonstruktioner tages der udgangspunkt i det nationale anneks til DS/EN 1993-1-1 DK NA:2015, som i punkt C.2.2 (3) viser en tabel for minimumskravet for valg af udførelsesklas­se (EXC), hvor valget primært baseres på konsekvensklassen (CC).

Hvis den projekterende part ikke angiver udførelsesklassen i projektmaterialet, er det fastlagt i de underliggende standarder (EN 1090-2 for stål og EN 1090-3 for alumi­nium), at arbejdet skal udføres i EXC 2.

Ligesom hele konstruktionen ikke behøver at være i samme konsekvensklasse (CC), behøver hele konstruktionen heller ikke at ligge i samme udførelsesklasse (EXC). Det bør dog klart være angivet i projektmate­rialet, hvilke/hvilken udførelsesklasse de enkelte konstruktionsdele skal udføres i.

Nedenstående tabel viser konsekvens­klasserne (CC), anvendelseskategorien (SC) og produktionskategorierne (PC), som tilsammen er bestemmende for, hvilken udførelsesklasse fabrikanten skal fremstille stålkonstruktionen efter.

Uanset hvilken konsekvensklasse, der er påkrævet, skal svejsninger udføres af personale, der er certificeret i henhold til EN 287-1 eller EN 1418.

udfoerelsesklasser

Som et supplement til denne temaside, har Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdet 7 faktaark med fokus på den harmoniserede standard EN 1090-1. Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav i A4-format. Download faktaarkene her.

Hvad betyder deklarationsmetoden for CE-mærkningen?

Kroeyers_plads

I EN 1090-1 er det en mulighed, at fabrikanten tager ansvaret for projekteringen af bærende kon­struktioner i stål eller aluminium (Metode 2 (ZA 3.3) og 3b (ZA 3.5)).

Det er også en mulighed, at fabrikanten blot anfører i ydeevnedeklaration, at konstruktionen er fremstillet i henhold til kundens specifikation.

Det sker nemlig ofte, at det er den rådgivende ingeniør, der designer og beregner konstruktionen, og dermed leverer beskrivelser og tegninger, som fabrikanten kan bruge til fremstillingen (Metode 3a (ZA 3.4)).

En mulighed er også, at fabrikanten blot deklarerer, hvad der er produceret (Metode 1 (ZA 3.2)). Kunden må her­efter selv beregne, hvad produktet kan anvendes til.

De forskellige metoder for CE-mærkning er beskrevet i EN 1090-1 tabel A.1 og i Anneks. ZA.3.

Deklarationsmetoder

Som et supplement til denne temaside, har Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdet 7 faktaark med fokus på den harmoniserede standard EN 1090-1. Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav i A4-format. Download faktaarkene her.

Hvad er en svejsekoordinator og hvilken uddannelse er påkrævet?

VM_Huset

Kravet om, at fabrikanter af bærende stål-eller aluminiumskonstruktioner skal have en erfaren og eventuelt uddannet svejsekoordi­nator, afhænger af den valgte udførelsesklas­se (EXC).

Det fremgår af EN 1090-2, pkt. 7.4.3, at en fabri­kant i udførelsesklasse EXC 2, EXC 3 og EXC 4 skal koordinere svejsearbejdet. Koordineringen skal varetages af et svejsekoordineringsperso­nale, der er kvalificeret til og har erfaring med de svejseoperationer, de koordinerer. I EXC 1 stilles der ikke krav til svejsekoordinering.

I EN 1090-2 henvises der til den internationale standard EN ISO 14731 - Svejsekoordination - Opgaver og ansvarsforhold, som indeholder en liste over typer af opgaver, som indgår i svejsekoordineringen, samt en beskrivelse af ansvarsforholdet.

I EN ISO 14731 påpeges det, at svejsekoordinatorer skal være i stand til at demonstrere tilstrækkelig teknisk kundskab inden for svejsning, og følgende faktorer skal tages i betragtning:

  • Generel teknisk kundskab.
  • Speciel teknisk kundskab indenfor svejsning og lignende processer, som er relevant for de tildelte opgaver.

Disse kompetencer skal være opnået ved en kombination af teoretisk kundskab, træning og/eller erfaring. Omfanget af den påkrævede produktionserfaring, uddannelse og teknisk kundskab afhænger af de tildelte opgaver og ansvarsforhold. EN ISO 14731 indeholder en anbefaling om uddannelsesniveauet i det informative Anneks A:

Anbefalinger for teknisk kundskab vedrø­rende svejsning: The International Institute of Welding (IIW) har udarbejdet en række anbefalinger for minimumskrav til uddannelse, eksamination og kvalifikation af svejsekoordi­neringspersonale. Anbefalingerne er fastlagt i følgende dokument:

- IIW Guideline for International Welding Engi­neers, Technologists, Specialists and Practitio­ners, Doc. IAB-252r1-11/SV-00

Svejsekoordineringspersonale, der opfylder kravene i disse dokumenter eller som har acceptable nationale kvalifikationer, kan anses for at opfylde de relevante krav.

På denne baggrund og afhængigt af smede­værkstedets valg af udførelsesklasse, skal der i smedeværkstedet kunne udføres svejsekoordi­nation på et af følgende niveauer:

  • B = grundlæggende teknisk kundskab
  • S = specifik teknisk kundskab
  • C = omfattende teknisk kundskab

Udover de uddannelser som EN/ISO 14731 beskriver i Anneks A, findes der i stort set alle lande nationale uddannelser i at koordinere svejseopgaver.

En svejsekoordinator behøver ikke være i besiddelse af internationale uddannelses­beviser og have en særskilt certificering. Svejsekoordinatoren skal dog være i stand til at løse de opgaver, der følger med det arbejde, fabrikanten har valgt at blive certificeret til. Når fabrikanten planlægger at blive certificeret, er det derfor vigtigt, at den valgte svejsekoordina­tors kompetencer kortlægges og beskrives.

Det er vigtigt at vide, at standarden ikke stiller krav om en bestemt uddannelse men derimod kræver, at de fornødne kompetencer er til stede, når svejsearbejdet skal koordineres.

Auditorerne fra det notificerede organ, der gennemfører den indledende audit og de efterfølgende audits, skal derfor også besidde god viden om svejsekoordinering, idet de skal kunne afgøre, om de fornødne kompetencer er til stede.

Som alternativ til selv at have en svejsekoordi­nator ansat, kan fabrikanten træffe aftale med en ekstern svejsekoordinator. Det skal dog altid sikres, at svejsekoordineringen er effektiv og at den eksterne svejsekoordinator bliver skrevet ind i fabrikantens dokumenterede system for produktionskontrol (FPC).

Vurdering af svejsekoordinator og dennes kompetencer stiller derfor ikke alene krav til fabrikanten, men også til det notificerede organ, der skal vurdere fabrikantens FPC.

Som et supplement til denne temaside, har Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdet 7 faktaark med fokus på den harmoniserede standard EN 1090-1. Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav i A4-format. Download faktaarkene her.

Hvorfor skal bygherren kræve, at bærende stål- og aluminiumskonstruktioner er CE-mærket?

Koncerthuset

Projekteringen af bærende stål- og aluminiumskonstruktioner udføres ofte af bygherrens / kundens råd­giver, men den kan også udføres af fabrikanten. I alle tilfælde skal du som bygherre være opmærksom på CE-mærkningen.

I forbindelse med projekteringen beskri­ves både designet, valg af dimensioner, ståltype og hvilke(n) udførelsesklasse(r), komponenten skal fabrikeres efter.

I den forbindelse kan det anbefales, at bygherren sikrer, at det anføres i projektbeskrivelsen og i et evt. udbuds­materiale, at fabrikanten skal CE-mærke bærende stål- og aluminiumsprodukter.

CE-maerket

Hvis der anvendes bærende stål- og aluminiumsprodukter i byggeriet, som ikke er CE-mærket, kan det betyde, at dokumentationen for byggeriets bærende system bliver mangelfuld.

Det kan medføre ekstra omkostninger for bygherren, da byggeriet i så fald skal lovliggøres.

Kravet om CE-mærkning af byggevarer, herunder bærende stål- og aluminiums-konstruktioner, er funderet i Byggeva­reforordningen (CPR) og er gældende lovgivning i hele EU.

Der findes 4 modeller / deklarationsme­toder iht. at udarbejde en CE-mærkning iht. EN 1090-1. Modellerne er beskrevet under overskriften:

”Hvad betyder deklarationsmetoden for CE-mærkningen?”

Den projekterende part skal som mini­mum levere følgende til fabrikanten:

  • Design, dimensioner, tolerancer etc.
  • Valg af ståltype
  • Krav til udførselsklasse
  • Krav om at fabrikantens produktionskontrol (FPC) er certificeret i henhold til EN 1090-1, så det sikres, at produkterne stemmer overens med de deklarerede ydeevneegenskaber, så fabrikanten kan udarbejde en gyldig CE-mærkning.

Som et supplement til denne temaside, har Trafik- og Byggestyrelsen udarbejdet 7 faktaark med fokus på den harmoniserede standard EN 1090-1. Formålet med faktaarkene er at give dig som fabrikant, importør, distributør, rådgiver eller bygherre en kort introduktion til standarden og de overordnede krav i A4-format. Download faktaarkene her.