Forside
Kend din byggevare
Nyheder
CE-mærkning af byggevare
EN 1090 Temaside
Standarder
English
 

Hvilke byggevarer er omfattet af kravet om Godkendt Til Drikkevand (GDV)?

07.07.2015

 

Se hvilke byggevarer, der er omfattet af reglerne

For at sikre kvaliteten af drikkevandet skal byggevarer i kontakt med drikkevand være godkendte for, at de kan markedsføres og sælges lovligt. Godkendelsen omfatter fabriksfremstillede byggevarers sundhedsmæssige egenskaber.

Historisk har byggevarerne skullet have en VA-godkendelse, men siden 1. april 2013 har GDV-Sekretariatet hos Teknologisk Institut udstedt godkendelser for byggevarer i kontakt med drikkevand i henhold til Bekendtgørelse 31 af 21. januar 2013.

De byggevarer, der GDV-godkendes fra d. 22. maj 2015, vil dog få GDV-godkendelse udstedt i henhold til Bekendtgørelse 666 af. 20. maj 2015.

Et GDV-godkendelse betyder, at byggevaren er testet for afgivelse af sundhedsfarlige stoffer som fx bly, cadmium og nikkel.

Producenter, importører og distributører/forhandlere har pligt til at sikre sig, at byggevarer i kontakt med drikkevand, som markedsføres og sælges i Danmark, er GDV-godkendt og er mærket med dråben.

Godkendt til drikkevand


Byggevarer i kontakt med drikkevand, der havde en gyldig VA-godkendelse pr. 31. marts 2013, kan fortsat markedsføres frem til 1. oktober 2015 eller til gyldighedsperioden udløber.

Byggevarer, der markedsføres på basis af en VA-godkendelse, skal efter 1. april 2014 have skiftet VA-mærket ud med ”dråben”.