Harmoniserede standarder

En harmoniseret standard er en standard vedtaget af et af de europæiske standardiseringsorganer på grundlag af en anmodning fra Kommissionen. Anmodningen er et såkaldt »mandat« udstedt af Kommissionen og indeholder en beskrivelse af de områder, som  standarden skal omfatte.

De harmoniserede standarder er først obligatoriske, når de er godkendt af Kommissionen og har været offentliggjort i EU-tidende.

Harmoniserede standarder beskriver præcist, hvordan et EU-direktivs eller -forordnings overordnede krav kan opfyldes. Harmoniserede standarder følger samme skabelon som andre standarder, men adskiller sig dog en smule ved det såkaldte anneks ZA.

Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng, f.eks. i forbindelse med produktionen af byggevarer.

Bemærk, at Kommissionen har igangsat et arbejde, der kan føre til en revision af byggevareforordningen.

Harmoniserede standarder er særligt vigtige inden for byggesektoren, da standarderne er obligatoriske at bruge for producenten.

De harmoniserede standarder omfatter prøvning, beregning og andre midler defineret i harmoniserede standarder og europæiske vurderingsdokumenter (European Assessment Documents) med henblik på vurdering af ydeevne med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber.

De krav, der anvendes af medlemsstaterne i deres lovgivning til bygværker, samt andre nationale regler med hensyn til byggevarers væsentlige egenskaber, bør være i overensstemmelse med harmoniserede tekniske specifikationer i form af harmoniserede standarder eller EAD’er.

De harmoniserede standarder fastsætter således metoderne til og kriterierne for at vurdere og dokumentere byggevarers ydeevne med hensyn til deres væsentlige egenskaber.

Når det er fastsat i det relevante mandat, skal en harmoniseret standard henvise til en tilsigtet anvendelse af de varer, der er omfattet af denne.

De europæiske standardiseringsorganer fastlægger desuden i harmoniserede standarder minimumskrav til fabrikkernes egen produktionskontrol, der skal tage hensyn til de særlige forhold for fremstillingsprocessen for de pågældende byggevarer.

Den harmoniserede standard skal indeholde de tekniske enkeltheder, der er nødvendige, for at gennemføre systemet til vurdering og kontrol af konstansen af ydeevnen.

Byggevareforordningen indeholder et system for attestering af overensstemmelse, det kaldes 'Systemer til vurdering og kontrol af ydeevnes konstans - AVCP'.

Det er AVCP systemet, der skal indgå i producenternes eftervisning af, at deres produkter lever op til byggevareforordningens grundlæggende krav til produkternes ydeevne.

Når de harmoniserede standarder er udarbejdet i standardiseringsorganet, vurderer Kommissionen, om de er i overensstemmelse med de relevante mandater.

Harmoniserede standarder følger i princippet samme skabelon som andre standarder, men adskiller sig dog en smule ved det såkaldte anneks ZA. Annekset er der, hvor EU-Kommissionen oplyser om, hvilke dele af den pågældende standard, der relaterer sig til byggevareforordningen. Det er også her, det fx bliver oplyst, hvilken ydeevne, der skal deklareres, og om virksomheden skal certificeres. Derefter kan man gå videre med at læse de afsnit i standarden, som anneks ZA henviser til.

Anneks ZA står bagest, men kan med fordel læses lige efter det indledende kapitel om anvendelsesområdet og giver svar på, hvilke dele af standarden, som man skal overholde for at leve op til lovgivningen på området.

Ved at udarbejde ydeevnedeklarationen står fabrikanten inde for, at byggevaren er i overensstemmelse med den eller de deklarerede ydeevne(r). Foreligger der ikke objektive oplysninger om det modsatte, antager medlemsstaterne, at den ydeevnedeklaration, der er udarbejdet af fabrikanten, er nøjagtig og pålidelig.

Kommissionen skønner, at de harmoniserede standarder dækker 75-80 pct. af alle byggevarer indtil videre. 20-25 pct. af byggevarerne må således ikke CE-mærkes, medmindre der er udstedt en ETA for den konkrete byggevare.

Standarder harmoniseres, når de har været igennem offentliggørelse i Den Europæiske Unions tidende (Official Journal of the European Union / OJ / EUOJ). Hermed gøres standarden eller dele af den bindende. Man skal være opmærksom på, at det er den version af en standard, der er offentliggjort i EU-Tidende, der er den gældende.