Spørgsmål og svar

Sidst opdateret 10/12/2020

Spørgsmål til byggevareforordningen?

Sidst opdateret 10/12/2020

Hvis du har generelle spørgsmål til byggevareforordningen og hvordan bestemmelserne i forordningen skal fortolkes eller hvad hensigten med konkrete bestemmelser i forordningen er, kan du sende dine spørgsmål til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen via nedenstående mailadresse.

Det er ikke alle spørgsmål, som styrelsen kan besvare. Hvis du har et spørgsmål om standarder eller om en konkret byggevare er omfattet af en teknisk specifikation, kan du henvende dig til Dansk Standard.

Har du derimod spørgsmål om markedsovervågning og kontrol af byggevarer, skal du rette henvendelse til Sikkerhedsstyrelsen.

 

Hvis du er medlem af en brancheorganisation, kan du også stile dit spørgsmål dertil. Det kan være at de ligger inde med et svar, der er målrettet din branche.

Nedenfor finder du en række spørgsmål og svar (FAQ's), som indeholder svarene på de oftest stillede spørgsmål om:

 

  1. Byggevarer i relation til bygningsreglementet
  2. CE-mærkning af byggevarer
  3. Stål- og aluminiumkonstruktioner
  4. Brandforhold for byggevarer
  5. Markedskontrol af byggevarer

 

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen modtager gerne yderligere eller supplerende spørgsmål, så FAQ-listen løbende kan udbygges.

 

1. Byggevarer i relation til bygningsreglementet

Sidst opdateret 10/12/2020

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en række spørgsmål og svar (FAQ’s), der indeholder svarene på de oftest stillede spørgsmål om byggevarer i relation til bygningsreglementet.

 

Styrelsen modtager gerne yderligere eller supplerende spørgsmål, så listen over spørgsmål og svar løbende kan udbygges.

1. Oftest stillede spørgsmål om byggevarer i relation til bygningsreglementet

I henhold til EU’s byggevareforordning (CPR) er erhvervsdrivende forpligtiget til at CE-mærke byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard (hEN) eller har en frivillig ETA (Europæisk Teknisk Vurdering), når byggevaren bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.  Byggevare, som ikke er omfatte af en harmoniseret standard (hEN) eller har en frivillig ETA, kan og må ikke være CE-mærket.

 

CE-mærket er hverken et kvalitetsstempel eller en godkendelse. CE-mærket sikrer, at byggevarernes egenskaber er deklareret på en ensartet måde, så de frit kan handles på det europæiske marked uden nye krav om national prøvning og godkendelse. CE-mærket og ydeevnedeklarationen gør det lettere for kunden at vurdere, om den konkrete byggevares egenskaber gør den egnet til en bestemt anvendelse i byggeriet.

 

Slutkunden, fx en bygherre eller bygningsejer, har i henhold til byggevareforordningen ingen forpligtigelser - heller ikke hvad angår køb af CE-mærkede byggevarer. Det er dog altid bygningsejerens ansvar at sikre, at et byggeri - herunder en reparation eller et anlægsarbejde - til enhver tid er lovligt og lever op til gældende lovgivning, herunder bygningsreglementet, og skal kunne dokumentere dette. Det er derfor hensigtsmæssigt, at der i byggeriet anvendes CE-mærkede produkter, da bygningsejer således har dokumentation for byggevarens ydeevne.

I henhold til EU’s byggevareforordning (CPR) er erhvervsdrivende forpligtiget til at CE-mærke byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret standard (hEN), når byggevaren første gang bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet. En byggevarer, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet igen som en gen-brugt byggevare, er stadig omfattet af byggevareforordningen, men kan ikke CE-mærkes.

 

Man skal være opmærksom på, at ældre byggevarer kan være produceret på en anden måde og efter andre krav, end dem, der stilles i dag. Herudover har en genbrugt byggevare ikke nødvendigvis de samme egenskaber, som da byggevaren blev produceret i sin tid, idet den kan have været udsat for påvirkninger, der har ændret dens egenskaber.

 

Genbrugte byggevarer kommer sjældent med dokumentation, ligesom det kan være svært at teste deres egenskaber. Det er kommunen, der som bygningsmyndighed i en konkret sag vurderer, om dokumentationen er tilstrækkelig og opfylder bygningsreglementets krav.

 

Det skal pointeres, at det altid er bygningsejerens ansvar at sikre, at et byggeri - herunder en reparation - eller et anlægsarbejde til enhver tid er lovligt og lever op til gældende lovgivning. Det er derfor også bygningsejeren, der til en hver tid skal kunne godtgøre og dokumentere, at bygningsreglementets krav er overholdt. 

2. CE-mærkning af byggevarer

Sidst opdateret 10/12/2020

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en række spørgsmål og svar (FAQ’s), der indeholder svarene på de oftest stillede spørgsmål om CE-mærkning af byggevarer.

 

Styrelsen modtager gerne yderligere eller supplerende spørgsmål, så listen over spørgsmål og svar løbende kan udbygges.

2. Oftest stillede spørgsmål om CE-mærkning af byggevarer

Byggevareforordningen omfatter alle byggevarer. Byggevarer er, jf. forordningen, enhver vare eller ethvert system, som fremstilles og bringes i omsætning med henblik på at indgå varigt i bygværker eller dele heraf, og hvis ydeevne har indflydelse på bygværkets ydeevne for så vidt angår de grundlæggende krav til bygværket.

 

De fleste byggevarer er omfattet af en harmoniseret produktstandard (hEN) og skal derfor CE-mærkes, når byggevaren bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.

 

Der findes dog byggevarer, der ikke er omfattet af en harmoniseret produktstandard. Sådanne byggevarer kan på frivillig basis få udarbejdet en Europæisk Teknisk Vurdering (ETA). Når den specifikke byggevare først har fået en ETA, så skal byggevaren CE-mærkes.

 

Byggevarer, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard eller har en frivillig ETA, kan ikke CE-mærkes, men er dog omfattet af byggevareforordningen.

 

Der gøres desuden opmærksom på, at en byggevare – uanset om den er CE-mærket eller ej - skal være egnet til det, den markedsføres til, og der må ikke vildledes om byggevarens lovlige anvendelse i byggeriet eller om varens egenskaber, jf. markedsovervågningsbekendtgørelsen.

I henhold til byggevareforordningen skal CE-mærket udarbejdes på baggrund af ydeevne-deklarationen. Ved CE-mærkningen skal angives de to sidste cifre i årstallet for det år, hvor den konkrete CE-mærkning blev anbragt for første gang. Kommissionen har i sin FAQ på dets hjemmeside oplyst, at det er det år, hvor byggevaren første gang blev gjort tilgængelig på markedet. Årstallet vil derfor være uændret, hvis der ikke sker ændringer i byggevarens ydeevner. Er byggevarer f.eks. første gang sat på markedet i 2014, skal der stå "14", selvom byggevaren produceres i 2016, såfremt der ikke er ændringer i byggevarens ydeevner.

 

Hvis der sker ændringer af byggevarens ydeevner, skal der udarbejdes en ny ydeevnedeklaration og CE-mærkning, og cifrene i årstallet på CE-mærket ændres tilsvarende.

For byggevarer, der i henhold til EU’s byggevareforordning (CPR) skal CE-mærkes, skal der med byggevaren følge nedenstående informationer

 

  • Selve CE-mærket, inkl. væsentlige ydeevner og referencer,
  • en ydeevnedeklaration / DoP - Declaration of Performance,
  • anvisninger, f.eks. i form af en brugsanvisning, monteringsvej-ledning og sikkerhedsoplysninger,
  • og i helt særlige tilfælde et sikkerhedsdatablad, jf. REACH-forordningen.

 

Ydeevnedeklarationen skal foreligge på dansk eller engelsk, mens brugsanvisning og sikkerhedsinformation begge skal foreligge på dansk.

 

CE-mærket skal i henhold til artikel 9 i byggevareforordningen anbringes på byggevaren eller på en etiket fastgjort til byggevaren. Kun i de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, kan CE-mærket undtagelsesvis anbringes på emballagen eller i et følgedokument.

 

Ydeevnedeklarationen skal indeholde informationer svarende til byggevareforordningens bilag III, herunder en eller flere af de egenskaber, der er angivet i den harmoniseret standards anneks ZA. Såfremt der ønskes oplyst yderligere informationer såsom fx tekniske data, kan disse angives i et selvstændigt datablad.

 

I alle tilfælde må selve CE-mærket, ydeevnedeklarationen (DoP) og eventuelt datablad eller dele heraf ikke være integreret i et og samme dokument, men alle være selvstændige dokumenter.

En byggevare, der skal markedsføres og sælges på det europæiske marked, skal CE-mærkes, hvis produktet er omfattet af en harmoniseret produktstandard.

 

Om et produkt er omfattet af en harmoniseret produktstandard, afhænger både af produktets opbygning, og hvad produktet markedsføres og sælges til.

 

På Dansk Standards hjemmeside kan man finde alle de harmoniserede produktstandarder, der er gældende for byggevarer, jf. byggevareforordningen. Hvorvidt en harmoniseret produktstandard er dækkende for en konkret byggevare, vurderes på baggrund af den i standarden angivne tilsigtede anvendelse under afsnittet "Scope" for byggevaretypen.

 

Det skal bemærkes, at en række byggevarer, som er sammensatte produkter, kan være underlagt både byggevareforordningen, maskin- eller lavspændingsdirektivet, samt EMC-direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet, og skal derfor også CE-mærkes i henhold til disse.

 

Det er fabrikantens ansvar at afklare, om der findes en harmoniseret standard for det produkt, som ønskes fremstillet og bragt på markedet.

I henhold til EU’s byggevareforordning (CPR) er erhvervsdrivende forpligtiget til at CE-mærke byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret produktstandard (hEN), når byggevaren bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.

 

Kravene til fabrikanten i forbindelse med CE-mærkning af en byggevare afhænger af det såkaldte AVCP-system, som består af fem forudbestemte systemer til vurdering og kontrol af byggevarens ydeevnes konstans:  1+, 1, 2+, 3 og 4. Kravene fremgår af bilag V i byggevareforordningen med senere ændringer.

 

Det er de harmoniserede standarder, som fastlægger valget af AVCP-system, samt for de overordnede krav og tekniske detaljer, som fabrikanten skal opfylde. AVCP-systemerne definerer, hvordan byggevarernes ydeevne vurderes, og hvordan fabrikanten skal sikre en konstant opfyldelse af den deklarerede ydeevne. En byggevares placering i AVCP-systemet er bestemt ud fra en risikovurdering af byggevarens karakteristika og betydning for bygningernes opfyldelse af sikkerhed, sundhed og miljø. Ud fra risikovurderingen stilles der krav til fabrikanterne om test og kontrol af byggevarerne, og AVCP-systemet skal sikre pålideligheden og nøjagtigheden af ydeevnedeklarationen.

 

Anneks ZA i de harmoniserede standarder angiver, hvilket system, der skal anvendes ift. at dokumentere byggevarens egenskaber og CE-mærke den. For nogle produkter afhænger AVCP-systemet af brandegenskaberne.

 

Notificerede organer skal medvirke ved system 1+, 1, 2+ og 3. For at kunne CE-mærke byggevaren skal fabrikantens egen produktionskontrol (FPC) certificeres af et notificeret organ i system 2+, mens der skal udstedes en attest for byggevarens ydeevnes konstans i system 1 og 1+.

 

På siden 'AVCP-system til vurdering og kontrol' finder du en oversigt over, hvilke opgaver der tildeles fabrikanten og hvilke opgaver, der tildeles det notificerede organ for de forskellige AVCP-systemer.

Byggevareforordningen (CPR) fastsætter betingelserne for at bringe byggevarer i omsætning eller gøre dem tilgængelige på markedet.

 

Hvis en distributør sætter sit eget navn eller varemærke på en byggevare, ændres aktørstatus til fabrikant og skal opfylde alle de forpligtelser, der påhviler en fabrikant.

 

Det betyder, at der skal udarbejdes ydeevnedeklaration (DoP) og CE-mærke for byggevaren.  Der kan altså ikke bruges den oprindelige DoP og CE-mærke. Det skyldes, at sporbarheden fra produktionen og de mellemliggende led i handelskæden derved brydes.

 

Hvis der allerede er foretaget førstegangsprøvning eller beregning af produktet iht. den harmoniserede standard, er der mulighed for at anvende disse prøvningsresultater og dokumentation. For at gøre det, skal der foreligge en tilladelse hertil fra den "oprindelige" fabrikant. Der skal i AVCP-system 1+, 1, 2+ og 3 også medvirke et notificeret organ ved førstegangsprøvning og/eller egenproduktionskontrol.

3. Stål og aluminiumkonstruktioner

Sidst opdateret 10/12/2020

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en række spørgsmål og svar (FAQ’s), der indeholder svarene på de oftest stillede spørgsmål om Stål- og aluminiumkonstruktioner.

 

Styrelsen modtager gerne yderligere eller supplerende spørgsmål, så listen over spørgsmål og svar løbende kan udbygges.

3. Oftest stillede spørgsmål om stål- og aluminiumskonstruktioner

Konstruktioner, der er omfattet af den harmoniserede standard EN 1090-1, skal CE-mærkes, når den bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.

 

Ifølge DS/CEN/TR 17052:2017, som indeholder retningslinjer for implementering af EN 1090-1, er byggevarer omfattet af anvendelsesområdet i EN 1090-1, når alle nedenstående betingelser er opfyldt:

 

  • Betingelse 1: Byggevaren opfylder kravene i EN 1090-2 eller 1090-3,
  • Betingelse 2: Produktet er en byggevare til bærende konstruktioner, jf. byggevareforordningen (EU) 305/2011,
    • Betingelse 2a: Produktet er beregnet til at indgå varigt i bygværker (bygninger eller anlægsarbejder) og
    • Betingelse 2b: Produktet har en bærende funktion i relation til bygværket,
  • Betingelse 3: Produktet er ikke omfattet af en anden europæisk teknisk specifikation, herunder harmoniseret standard eller ETA.

 

Hvorvidt byggevaren kan opfylde betingelse 3 i forhold til EN 1090-1, beror på en vurdering om, hvorvidt byggevaren er omfattet af en anden europæisk teknisk specifikation, og at byggevarens ydeevne kan vurderes ved hjælp af denne. Hvis dette er tilfældet, opfylder byggevaren ikke betingelse 3, og byggevaren er dermed ikke omfattet af EN1090-1, og skal således ikke CE-mærkes herefter. Det er dog altid en konkret vurdering.

 

I DS/CEN/TR 17052:2017 er de ovennævnte betingelser forklaret nærmere. Der er tillige angivet eksempler på konstruktioner, der er omfattet af EN 1090-1, og konstruktioner, der ikke er omfattet af EN 1090-1. Eksemplerne er dog ikke udtømmende.

 

For mere information kan vi henvise til vores faktaark om CE-mærkning efter EN 1090-1. 

I henhold til den harmoniserede standard EN 1090-1 er det muligt at CE-mærke sin byggevare efter flere metoder.

 

De forskellige metoder, som man kan CE-mærke sin byggevare efter, når den dimensioneres til en given anvendelse, er beskrevet i Gui-dance Paper L 'Application and use of Eurocodes'. 

Det er disse metoder, der er basis for beskrivelsen i EN 1090-1 'Udførelse af stål- og aluminiumkonstruktioner - Del 1: Krav til overensstemmelsesvurdering af konstruktionskomponenter' anneks A og ZA.3.

 

De forskellige metoder er gengivet i en forenklet udgave nedenfor, men er også forklaret i faktaarket om EN 1090-1.

Metode 1, 2, 3a og 3b, er alle forskellige metoder , hvordan byggevarens egenskaber erklæres sammen med CE-mærket.

 

  • Metode 1 er, hvis egenskaberne erklæres som angivelser af geometriske data for komponenten og egenskaberne for anvendte materialer og bestanddele.
  • Metode 2 er, hvis egenskaberne bestemmes ved hjælp af Eurocodes (med resultater udtrykt som karakteristiske værdier eller designværdier).
  • Metode 3a og 3b er, hvis der for egenskaberne henvises til designdokumenter for værkerne eller henvises til klientens ordre.

 

Såfremt der anvendes forskellige metoder i forbindelse med et bygværk, skal egenskaberne for de enkelte komponenter erklæres på den måde, der afspejler den metode, de er omfattet af.

 

Hvis en rådgiver f.eks. har designet en profil som smeden herefter producerer, er der umiddelbart tale om metode 3a. Metode 3a anvendes i de tilfælde, hvor f.eks. smeden fremstiller en byggevare i overensstemmelse med designdetaljer (tegninger, materialespecifikationer osv.) udarbejdet af designeren af værkerne efter de nationale bestemmelser. Krav til fremstilling af komponenten er her defineret i komponentspecifikationen, som er baseret på oplysninger fra dimensionering af komponenten. Komponentspecifikationen er udarbejdet af køber eller af køber i samarbejde med producenten.

 

Hvis en smed fx selv designer og producerer samlingen, er der umiddelbart tale om metode 2 eller metode 3b. Metode 2 anvendes i de tilfælde, hvor smedens design og produktion af komponenten er bestemt på baggrund af europæiske standarder for konstruktioner – Eurocodes. Metode 3b anvendes i de tilfælde, hvor smeden fx har designet og produceret en byggevare, der følger bestemmelserne i kundens ordre, som er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der gælder for værket. Komponentens bæreevne er her bestemt på grundlag af købsaftalen med henvisning til projekteringsoplægget.

 

Ifølge byggevareforordningen (CPR) anses en erhvervsdrivende som udgangspunkt for at være fabrikant med dennes forpligtigelser, hvis den pågældende fremstiller og bringer en byggevare på markedet eller ændrer en allerede CE-mærket byggevare, således at byggevarens deklarerede ydeevne i ydeevnedeklarationen ændres. Fabrikanter af byggevarer, der er omfattet af EN 1090 og hermed er under-lagt AVCP-system 2+, skal derfor som udgangspunkt udarbejde en ydeevnedeklaration og CE-mærkning samt have en overensstemmelsesattest for fabrikkens egen produktions kontrol (FPC-certifikat).

 

I CPR, artikel 5, litra b, er der dog undtagelser fra kravet om udarbejdelse af ydeevnedeklaration, såfremt byggevaren fremstilles på byggepladsen under forudsætning af, at gældende nationale bestemmelser overholdes og under ansvar af dem, som er ansvarlige for arbejdet. Dette ændrer dog ikke ved det forhold, at råvarer og halvfabrikata, der måtte blive benyttet på byggepladsen, er underlagt de sædvanlige krav om CE-mærkning.

 

Det skal bemærkes, at der i bygningsreglementet er angivet nationale bestemmelser for bygningskonstruktioner, herunder stålkonstruktioner. I bygningsreglementet er angivet, at stålkonstruktioner skal dimensioneres i henhold til Eurocode 3 (EN 1993-1-1 Eurocode 3: Stål-konstruktioner - Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygnings-konstruktioner), hvoraf det fremgår, at arbejdet skal udføres iht. EN 1090.

 

Det vil således alene være ydeevnedeklarationen og CE-mærket, der ikke vil blive stillet krav om for byggepladsfremstillede byggevarer.

 

Såfremt en stålkonstruktion, CE-mærket i henhold til EN 1090, udelukkende monteres således at konstruktionens ydeevne ikke ændres, skal montøren ikke være 1090-certificeret.

Ifølge byggevareforordningen er en byggevare enhver vare eller ethvert system, som fremstilles og bringes i omsætning med henblik på at indgå varigt i bygværker eller dele heraf, og hvis ydeevne har indflydelse på bygværkets ydeevne for så vidt angår de grundlæggende krav til bygværket.

 

Såfremt festteltet er en midlertidig konstruktion, der ikke indgår varigt i et bygværk, er den ikke omfattet af byggevareforordningen, og skal derfor ikke - som en samlet enhed - CE-mærkes iht. byggevareforordningen.

 

Det skal dog bemærkes, at et festtelt betragtes som en transportabel konstruktion, som er omfattet af bygningsreglementet og kan kræve byggetilladelse fra kommunen, der som myndighed også vurderer, hvilken dokumentation, der er fyldestgørende for at verificere, at et konkret byggeri lever op til bygningsreglementet.

4. Brandforhold for byggevarer

Sidst opdateret 10/12/2020

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en række spørgsmål og svar (FAQ’s), der indeholder svarene på de oftest stillede spørgsmål om brandmæssige aspekter i relation til byggevarer.

 

Styrelsen modtager gerne yderligere eller supplerende spørgsmål, så listen over spørgsmål og svar løbende kan udbygges.

 

4. Oftest stillede spørgsmål om brandforhold for byggevarer

I henhold til EU’s byggevareforordning (CPR) er erhvervsdrivende forpligtiget til at CE-mærke byggevarer, der er omfattet af en harmoniseret produktstandard (hEN), når byggevaren bringes i omsætning eller gøres tilgængelig på markedet.

 

Yderdøre uden brandmodstandsevne og/eller røgtæthedsegenskaber er omfattet af den harmoniserede produktstandard EN 14351-1 og skal CE-mærkes herefter, mens porte til industri og andre erhverv samt garageporte uden brandmodstandsevne og/eller røgtæthedsegenskaber er omfattet af den harmoniserede produktstandard EN 13241 og skal CE-mærkes herefter.

 

For så vidt angår yderdøre med brandmodstandsevne og/eller egenskaber for kontrolleret røgudslip skal disse CE-mærkes i henhold til EN 16034 i kombination med EN 14351-1, mens porte til industri og andre erhverv samt garageporte med brandmodstandsevne og/eller røgtæthedsegenskaber skal CE-mærkes i henhold til EN 16034 i kombination med EN 13241.

 

Der findes en produktstandard for indvendige døre, EN 14351-2. Denne produktstandard er dog ikke harmoniseret, hvorfor indvendige døre ikke kan CE-mærkes – heller ikke som indvendige døre med brandmodstandsevne og/eller egenskaber for kontrolleret røgudslip.

Stærkstrøms-, signal- og kommunikationskabler er omfattet af den harmoniserede produktstandard EN 50575 og skal CE-mærkes herefter.

 

Bygherren/slutkunden har i henhold til byggevareforordningen ingen forpligtigelser - heller ikke hvad angår køb af CE-mærkede byggevarer. Monteringen af kabler reguleres af anden lovgivning - for bygningsområdet er det bygningsreglementet med tilhørende vejledninger.

 

Bygningsreglementet 2015, kap. 5, beskriver det sikkerhedsniveau, som i tilfælde af brand skal opnås i et byggeri. Det betyder, at der ofte kan være mange måder at udføre et byggeri på, så det opfylder det beskrevne sikkerhedsniveau. Hvordan bygningens brandsikker-hed opnås, afhænger af den enkelte bygnings konstruktion, størrelse, indretning og anvendelse og skal derfor vurderes i hvert enkelt tilfælde. Uanset hvilken metode, der anvendes, skal det dokumenteres i nødvendigt omfang, at det krævede sikkerhedsniveau opnås.

 

I Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, indeholder en række forslag til, hvorledes kravene i BR18, kapitel 5 kan opfyldes. De generelle krav er angivet i kapitel 4: Antændelse, brand- og røgspredning, afsnit 4.3.4 Rør- og kabelinstallationer, som bl.a. angiver følgende:

 

Elkabler samt signalkabler skal udføres som mindst klasse Dca iht. DS/EN 13501-6 Brandklassifikation af byggevarer og bygningsdele - Del 6: Klassifikation ved hjælp af data fra prøvning af elektriske kablers reaktion på brand.

 

For brandtekniske installationer, hvor der er krav om, at der anvendes funktionssikre kabler, er i bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, Bilag 12: Præ-accepterede løsninger for brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr, afsnit 4.2.9 angivet kravene til disse kabler som følgende:

 

Den funktionssikre kabling skal enten udføres i henhold til DS/EN 50200, Prøvningsmetode for modstandsevne mod brand for ubeskyttede små kabler til brug i nødstrømskredse eller IEC 60331-1 Tests for electric cables under fire conditions - Circuit integrity - Part 1: Test method for fire with shock at a temperature of at least 830 °C for cables of rated voltage up to and including 0,6/1,0 kV and with an overall diameter exceeding 20 mm for kabler med en udvendig diameter, som overstiger 20 mm eller IEC 60331-2 Tests for electric cables under fire conditions - Circuit integrity - Part 2: Test method for fire with shock at a temperature of at least 830 °C for cables of rated voltage up to and including 0,6/1,0 kV and with an overall diameter not exceeding 20 mm for kabler med en udvendig diameter, som er mindre end 20 mm.

 

Kabler, der alene er defineret som funktionssikre kabler i henhold til DS/EN IEC 60332-serien, er ikke tilstrækkelige, idet disse kun kan forventes at være sikret mod flammepåvirkning.

5. Markedskontrol af byggevarer

Sidst opdateret 10/12/2020

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en række spørgsmål og svar (FAQ’s), der indeholder svarene på de oftest stillede spørgsmål om markedskontrol af byggevarer.

 

Styrelsen modtager gerne yderligere eller supplerende spørgsmål, så listen over spørgsmål og svar løbende kan udbygges.

5. Oftest stillede spørgsmål om markedskontrol af byggevarer

Sikkerhedsstyrelsen er markedsovervågningsmyndighed for byggevarer i Danmark. Det betyder, at du skal kontakte dem, hvis du har mistanke om, at der bliver solgt og markedsført byggevarer i strid med reglerne. Sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet en blanket med de op-lysninger, som de skal bruge for at kunne behandle din sag.