Byggeloven skal blandt andet sikre, at bebyggelse udføres, indrettes og bruges således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

Bygningsreglementet er den konkrete lovgivningsmæssige ramme, man skal ligge til grund for projektering og udførelse af byggeri i Danmark. Det er altså i bygningsreglementet, at man finder de krav, der stilles til byggeri.

Langt den overvejende del af bygningsreglementets bestemmelser er såkaldte funktionskrav. Funktionskravene fastlægger de hensyn, der skal opfyldes, og som skal kunne dokumenteres. Derved adskiller funktionskravene sig fra detailkrav ved at udgøre den overordnede ramme. Dette beskrives nærmere nedenfor under 'Behandling og dokumentation af projektmateriale'.

Bygningsreglementet udmønter byggelovens rammer og målsætninger.

Herudover findes der i kapitel 23 til 37 en række øvrige bestemmelser, der primært er understøttende for overholdelsen af de øvrige kapitler.

Det har stor betydning for samfundet, at bygværker er stabile og i stand til at modstå vejr, vind og brand i et omfang, så både menneskeliv og værdier så vidt muligt sikres.

I Danmark opnås denne sikkerhed i kraft af bygningsreglementet, der henviser til eurocodes med tilhørende danske nationale annekser, når det gælder detaljerede tekniske regler om sikkerhed i forbindelse med projektering og udførelse af byggeri.

Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og træffer afgørelse i sager omfattet af byggeloven og bygningsreglementet om f.eks. ansøgning om byggetilladelse og ansøgninger om dispensation fra byggeloven eller bygningsreglementet.

Ved spørgsmål om fortolkning af bygningsreglementet, f.eks. om bygningsreglementets anvendelsesområde, indplacering af byggeri i konstruktions- og brandklasser eller ved tvivl om opfyldelse af et konkret krav, træffer kommunalbestyrelsen ligeledes afgørelse.

For genbrugte byggevarer er det kommunen, der vurderer hvilken dokumentation i forhold til den forventede anvendelse, der er nødvendig. Ligesom det er kommunen, der kan udstede en dispensation i henhold til byggeloven, hvis der ikke foreligger den nødvendige dokumentation.

Bolig- og Planstyrelsen er den ansvarlige myndighed for godkendelsesordningen og udstedelsen af GDV-godkendelser.

Ansøger skal sørge for at opfylde betingelserne i bekendtgørelsen om markedsføring og salg af byggevarer i kontakt med drikkevand og følge retningslinjerne i GDV-ordningens vejledninger. Ansøgninger om GDV-godkendelse kan først indsendes, når al sundhedsmæssig dokumentation er i orden.

Sagsbehandlingen af GDV-ansøgninger varetages af Bolig- og Planstyrelsens Kontor for Byggeri.

Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet rådgiver Bolig- og Planstyrelsen om krav, testgrundlag og metoder med henblik på at sikre, at kvalitetskravene til byggevarer i kontakt med drikkevandet er overholdt, når vandet kommer ud til forbrugernes taphaner.

Bolig- og Planstyrelsen kan henvise til Miljøstyrelsens drikkevandsbekendtgørelse og liste over vejledende drikkevandskvalitetskriterier samt vejledning om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

Sikkerhedsstyrelsen fører – ligesom med alle andre byggevarer - kontrol med salg og markedsføring af byggevarer i kontakt med drikkevand. Læs mere herom under emnet Markedskontrol.