Forside
Aktuelt
Markedsovervågning
CE-Mærkning af byggevarer
EN 1090 Temaside
Standarder
English
 

KEND DIN BYGGEVARE

25.11.2016
1CE-mærket kort fortalt

Op mod 80 % af alle byggevarer skal CE-mærkes. Formålet er, at handel på tværs af EU´s landegrænser bliver både nemmere og billigere.

Med to nye vejledninger stiller Trafik- og Byggestyrelsen skarpt på kravene til byggevarer og på de forpligtigelser der følger med, når byggevarer fremstilles, markedsføres, sælges og anvendes i dansk byggeri og anlægsarbejde.

/file/634182/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-CE-maerket.png

Vejledningerne er målrettet henholdsvis:

- Fabrikanter, importører og distributører af byggevarer og de forpligtigelser, der følger med, når byggevarer fremstilles, markedsføres og sælges i EU. Download den her.

- Kunder og bygherrer, byggetekniske rådgivere, entreprenører og almindelige forbrugere, som anvender, rådgiver om, bestiller, køber og arbejder med byggevarer. Download den her.

Der er endvidere udarbejdet en række løse faktark.Se og download det samlede materiale i menuen til højre.

/file/634146/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-byggevare-vs-byggeri-infinity.png

CE-mærket kort fortalt (fortsat)

CE-mærket kan beskrives som en byggevares varedeklaration og skal ledsages af dokumenter, hvor byggevarens ydeevne præsenteres. Når en byggevare er CE-mærket, kan den markedsføres og sælges frit i hele EU. Byggevareforordningen kræver, at følgende information følger med byggevaren fra fabrikant til kunde:

• Selve CE-mærket, inkl. væsentlige ydeevner og referencer,

• en ydeevnedeklara­tion / DoP - Declaration of Performance,

• anvisninger, f.eks. i form af en brugsanvisning, monteringsvejledning og sikkerhedsoplysninger,

• og i helt særlige tilfælde et sikkerhedsdatablad jævnfør REACH-forordningen.

REACH er betegnelsen for EU’s forordning vedrørende registrering, vurdering, godkendelse og begrænsning af kemikalier i EU. REACH fastsætter pligter for virksomheder i EU, der producerer, importerer, distribuerer eller anvender kemiske stoffer eller blandinger heraf.

Alle dokumenterne skal følge byggevaren fra fabrikanten via en evt. importør og distributør til kunden, f.eks. entreprenører, byggetekniske rådgivere og kunder / bygherrer.

/file/634203/2016-11-10-Aktorer-Byggevare-CE-maerke-Dokumenter-fra-fabrikant-til-kunde.png

CE-mærket giver sammen med ydeevnedeklaratioen et overblik over byggevarens evne til at præstere eller yde efter en given hensigt.

I Danmark skal ydeevnedeklarationen formuleres på enten dansk eller engelsk.

CE-mærkningen skal som udgangspunkt sidde på byggevaren. I nogle situationer, kan CE-mærkningen dog anbringes på emballagen eller stilles til rådighed i medfølgende dokumenter. Når ydeevnedeklarationen videregives kan det ske elektronisk, f.eks. i form af en henvisning til en hjemmeside.

Kravet om CE-mærkning følger af EU’s byggevareforordning (CPR), når en byggevare er omfattet af en harmoniseret standard (hEN) for byggevaretypen eller en frivillig ETA (Europæisk Teknisk Vurdering) for den konkrete byggevare.

Byggevarer, der ikke er underlagt en hEN eller ETA, må ikke CE-mærkes. I disse tilfælde kan fabrikanten enten søge om at få en frivillig ETA, så byggevaren kan CE-mærkes, eller vælge at markedsføre og sælge byggevaren uden CE-mærkning.

At en byggevare er CE-mærket, er ikke ensbetydende med, at den må anvendes i et hvilket som helst byggeri eller anlægsarbejde i Danmark.

Der kan være nationale byggebestemmelser, der stiller særlige krav til byggevaren i forhold til byggeriets eller anlægsarbejdets konkrete anvendelse.

Her kan CE-mærket og ydeevnedeklarationen gøre det lettere for kunden at vurdere, om den konkrete byggevares egenskaber gør den egnet til en bestemt anvendelse i byggeriet, og om byggevaren ved bestillingsarbejder er i overensstemmelse med kundens bestilling.

Ydeevnedeklarationen er grundlaget for CE-mærkningen. Når en fabrikant CE-mærker en byggevare, står fabrikanten således inde for, at byggevarens ydeevne er i overensstemmelse med den deklarerede ydeevne, og at byggevaren er udarbejdet ved brug af en harmoniseret standard eller ETA.

For nogle typer af byggevarer kræves det, at et prøvnings- og / eller certificeringsorgan (notificeret organ) deltager i processen som supplement til fabrikantens egen produktionskontrol.

06.12.2016
CE-mærket er hverken et kvalitetsstempel eller en godkendelse

CE-mærket kan derfor ikke betragtes som et kvalitetsmærke eller en godkendelse af byggevaren. CE-mærket for byggevarer fortæller heller ikke noget om, hvorvidt byggevaren er egnet til en bestemt anvendelse i byggeriet.

At en byggevare er CE-mærket, er ikke ensbetydende med, at den må anvendes i et hvilket som helst byggeri eller anlægsarbej-de i Danmark. Der kan være na-tionale byggebestemmelser, der stiller særlige krav til byggevaren i forhold til byggeriets eller anlægsarbejdets konkrete anvendelse.

/file/634185/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-CE-maerket-tillidsaftale.png

I Danmark har de nationale regler udspring i Byggeloven på byggeområdet og Vejdirektoratets samt Banedanmarks regler på vej og baneområdet.

Byggeloven er en rammelov, som formulerer det overordnede formål med lovgivningen på byggeområdet, og som giver mulighed for - via
bygningsreglementet - at stille konkrete nationale krav til byggeriet.

Dimensionering af de bærende konstruktioner skal f.eks. ske på grundlag af Eurocodes med tilhørende danske annekser.

Endelig, kan kunden stille krav, der går videre end direktivernes eller forordningernes krav.

Det er altid bygherrens ansvar at sikre, at et byggeri eller anlægsarbejde til enhver tid er lovligt og lever op til de gældende lovkrav.

30.11.2016
Ikke alle byggevarer skal CE-mærkes!

Det betyder, at byggevarerne ikke må CE-mærkes, og at de umiddelbart kan bringes på markedet iht. almindelige betingelser for markedsføring og salg af produkter.

Læs mere om betingelserne i “Bekendtgørelse om markedsføring, salg og markedskontrol af byggevarer, BEK nr 688 af 17/06/2013. Bekendtgørelsen omfatter alle byggevarer, der bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet.

Byggevarer, der ikke er omfattet af en harmoniseret standard, skal leve op til nationale byggebestemmelser, der stiller særlige krav i forhold til den konkrete anvendelse.

Hvis fabrikanten alligevel ønsker, at CE-mærke byggevaren, skal der søges om at få udstedt en frivillig ETA. Med en ETA kan byggevaren CE-mærkes.
Hvis byggevaren falder uden for en harmoniseret standards anvendelsesområde, f.eks. fordi der bruges en råvare, der ikke er indeholdt i standarden, eller byggevaren er en nyudvikling eller et system, kan der ligeledes søges om en ETA.

Undtagelserne for CE-mærkning

/file/634184/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-Ikke-alle-byggevarer-skal-CE-maerkes.png

30.11.2016
2Hvilken aktørrolle har du ift. byggevarer?

Byggevareforordningen definerer fire typer af erhvervsdrivende, som har ansvar for, at byggevarer, der er underlagt en harmoniseret standard eller en ETA, sælges med den lovpligtige ydeevnedeklaration og CE-mærkning. De fire typer er fabrikant, importør, distributør og bemyndiget repræsentant. Diagrammet nedenfor kan hjælpe dig med at afklare, hvilken aktør du er - og dermed dine forpligtigelser iht. byggevareforordningen.

/file/634135/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-Hvilken-aktorrolle-har-du-ift-byggevarer.png

3 CE-mærkning fra start til mål

/file/634101/2016-11-10-Aktorer-Byggevare-CE-maerke-Dokumenter.png

Harmoniserede Europæiske Standarder - kort fortalt

EU-kommissionen skønner, at de harmoniserede standarder dækker 75-80 pct. af alle byggevarer indtil videre. 20-25 pct. af byggevarerne må således ikke CE-mærkes, med mindre der er udstedt en ETA for den konkrete byggevare.

En harmoniseret europæisk standard er et dokument der angiver regler, vejledning eller karakteristiske træk ved aktiviteter eller ved resultaterne af disse, til brug for en fælles og gentagen anvendelse. Hensigten er at opnå optimal orden i en given sammenhæng, f.eks. i forbindelse med produktionen af byggevarer.

De harmoniserede standarder har særligt Anneks ZA til fælles. Anneks ZA er et informativt anneks, som angiver hvilke krav der gælder for deklarering af byggevarens ydeevner.

Standarder harmoniseres gennem offentliggørelse i EU-Tidende (The Official Journal of the European Union – OJ / EUOJ). Hermed gøres [dele af] standarden bindende. Man skal være opmærksom på, at det er den version af en standard, som er offentliggjort i EU-Tidende, der er den gældende.

Selvom CEN - Den Europæiske organisation for standardisering - har udarbejdet en revideret standard er den ikke gældende, før den er offentliggjort i EU-Tidende, og man skal derfor benytte den tidligere version.

Alle harmoniserede standarder kan fremsøges i EU-tidende her: http://eur-lex.europa.eu/oj/direct-access.html

Arbejdet med at udarbejde en standard foregår i regi af CEN med deltagelse fra standardiseringsorganisationerne i de enkelte lande. I Danmark er det fonden Dansk Standard (DS), som fungerer som national standardiseringsorganisation.

DS er medlem af CEN, som varetager standardise­ringsarbejdet på europæisk plan. DS står for, at implementere alle europæiske standarder og i visse tilfælde oversætter DS de europæiske standarder til dansk.

I referencen til en standard er EN anført foran standardens referencenummer og en udgivelsesdato. DS/EN refererer således til Dansk Standards danske oversættelse af standarden eller til deres udgivelse af den engelske udgave.

Der findes omkring 450 harmoniserede standarder for byggevarer i Europa.

Salg af standarder

Engelske udgaver af de harmoniserede standarder kan købes online hos de forskellige nationale standardiseringsorganisationer.

Danske og engelske udgaver af harmoniserede standarder kan købes i Dansk Standards webshop.

Det anbefales, at man ved henvendelse til Dansk Standard orienterer sig om eventuelle tillæg og disses ikrafttrædelsesdatoer.

Standardernes opbygning

En harmoniseret europæisk standard er bygget op omkring otte kapitler og et antal annekser, herunder Anneks ZA, som er særligt for de harmoniserede standarder. Det er et infor-mativt anneks, som angiver hvilke krav der gælder for deklarering af byggevarens ydeevner.

Kap. 1 - Scope (anvendelse)
Kap. 2 - Normative referencer
Kap. 3 - Definitioner
Kap. 4 - Krav
Kap. 5 - Vurderingsmetoder (prøvningsmetoder)
Kap. 6 - Overensstemmelsesvurdering
Kap. 7 - Klassifikation
Kap. 8 - Mærkning

Anneks A, B, etc.

Anneks ZA

ZA 1 - Væsentlige egenskaber og anvendelsesformål
ZA 2 - AVCP systemer
ZA 3 - Opgaver for NB (notificeret organ) og fabrikant

Opbygningen af Anneks ZA, er defineret i EU-kommissionens seneste template fra juni 2015. Bemærk derfor, at ældre standarder afviger fra denne opbygning.

01.05.2017
Europæiske Tekniske Vurderinger - kort fortalt

Da ETA’er udarbejdes for konkrete produkter, er det ikke muligt, at anvende en anden fabrikants ETA.

ETA’er er frivillige, og kan udstedes, hvis produktet / byggesystemet ikke er omfattet af en harmonise-ret standard, eller hvis anvendelsen af produktet / byggesystemet ikke er beskrevet i en harmoniseret standard.

ETA’en udstedes på grundlag af en EAD, som beskriver, hvilke egenska-ber, der bestemmes og hvordan.

EAD’en er et europæisk vurde-ringsdokument for en bestemt byggevarekatagori og er juridisk ligestillet med de harmoniserede standarder.

Det er fabrikanten, som fastlægger de relevante egenskaber sammen med et teknisk vurderingsorgan (TAB), f.eks. ETA-danmark.

Hvis der ikke findes en EAD eller en ETA Guideline (ETAG), der anvendes som EAD, bliver EAD’en udarbejdet som en del af ETA processen.

Når ETA’en for den specifikke byggevare eller byggesystem er udstedt, er ETA’en og den tilgrundliggende EAD fabrikantens grundlag for at kunne CE-mærke produktet på plads.

30.11.2016
Byggevarer underlagt flere direktiver

En fjernbetjent garageport er f.eks. et sammensat produkt, som er underlagt både byggevareforordningen, maskin- eller lavspændingsdirektivet, samt EMC-direktivet om elektromagnetisk kompatibilitet.

CE-mærkning i henhold til maskindirektivet skal bl.a. sikre personer mod at komme i klemme ved lukning af f.eks. garageporten, mens CE-mærkning i henhold til lavspændingsdirektivet skal sikre, at personer ikke kan få strøm igennem sig ved normal betjening elektriske dele.

CE-mærkning i henhold til EMC-direktivet skal endelig sikre, at der ikke sker en kommunikationsforstyrrelse, f.eks. med naboens garageport.
Et produkt kan ikke både være omfattet af maskindirektivet og lavspændingsdirektivet. Det er enten eller, og begge direktiver regulerer alle farer ved et produkt.

Selvom byggevaren er omfattet af flere EU-direktiver, skal den kun mærkes med ét CE-mærke, efterflugt af den påkrævede deklarering for hvert af de relevante direktiver.

Eksempler på andre byggevarer, der er underlagt flere direktiver, er pilleovne, røgalarmer, elektroniske vejtavler og døre.

Der findes i øjeblikket 24 EU-direktiver, som kræver CE-mærkning af en lang række forskellige produkt-typer. Det drejer sig blandt andet om maskiner, elektriske apparater, medicinsk udstyr og legetøj.

Da byggevarer og andre produkttyper har vidt forskellige egenskaber, er kravene til CE-mærkningen forskellige fra produkttype til produkttype. Betydningen af et CE-mærke svinger derfor tilsvarende. Et CE-mærke på en byggevare betyder noget andet end et CE-mærke på et stykke legetøj.

Byggevareforordningen adskiller sig væsentligt fra andre direktiver på særligt to områder.

- Byggevareforordningen stiller krav om brug af standarder, mens f.eks. maskindirektivet giver mulighed for at erklære overensstemmelse, enten med en harmoniseret standard eller med selve direktivet iht. de krav, som er fastlagt her.

- Byggevareforordningen kræver endvidere en deklaration af byggevarens ydeevne, mens andre CE-mærkningsdirektiver f.eks. fastlægger sikkerhedskrav til produktet.

30.11.2016
Eurocodes og nationale annekser

I Danmark opnås denne sikkerhed i kraft bygningsreglementet, der henviser til eurocodes med danske nationale annekser, når det gælder detaljerede tekniske regler om projektering og sikkerhed.

Europæiske standarder for projektering

Eurocodes er europæiske stan-darder for projektering af bærende konstruktioner. Eurocodes indeholder krav, anvisninger og vejled-ning, der kan sikre, at konstruktioner under alle forhold har den ønskede bæreevne og dermed sikkerhed.

Eurocodes har især betydning for bygherrer, byggemyndigheder, arkitekter, producenter og rådgivende ingeniører, som grundlag for deres arbejde.

Eurocodes og produktstandarder

Eurocodes fastlægger fælles beregningsmetoder for byggeri i Europa. Derfor har eurocodes også betydning for en række europæiske produktstandarder, som henviser til de beregningsmetoder, der er fastlagt i eurocodes.

De 10 Eurocodes

Eurocode-systemet består af 10 standarder, som består af en række dele, så der i alt er op mod 60 eurocode-dokumenter.

Hertil kommer, at Eurocode standarderne anvendes i sammenhæng med de relevante produkt- og udførelsesstandarder.

Eurocode 0
Projekteringsgrundlag
DS/EN 1990

Eurocode 1
Laster
DS/EN 1991

Eurocode 2
Betonkonstruktioner
DS/EN 1992

Eurocode 3
Stålkonstruktioner
DS/EN 1993

Eurocode 4
Kompositkonstruktioner
(stål og beton)
DS/EN 1994

Eurocode 5
Trækonstruktioner
DS/EN 1995

Eurocode 6
Murværkskonstruktioner
DS/EN 1996

Eurocode 7
Geoteknik
DS/EN 1997

Eurocode 8
Jordskælv
(anvendes ikke i Danmark)
DS/EN 1998

Eurocode 9
Aluminiumskonstruktioner
DS/EN 1999

Nationale annekser til Eurocodes

En eurocode kan kun anvendes sammen med et nationalt anneks, der er udarbejdet af det land, byggeriet skal opføres i.

De nationale annekser udspringer af, at forskellige lande af klimatiske, geologiske, historiske eller politiske årsager har forskellige krav til bygninger og bygningers sikkerhed.

For at kunne rumme disse nationale forskelle indeholder euro-codes, på nogle områder mulighed for, at det enkelte land kan vælge mellem forskellige beregningsmetoder og værdier. Disse valg træffes på nationalt niveau.

Hvis der ikke er udarbejdet et dansk nationalt anneks til en euro-code, skal brugeren sikre sig, at de generelle projekteringskrav jf. DS/EN 1990 med tilhørende dansk nationalt anneks er overholdt.

30.11.2016
4Fabrikantens forpligtigelser

Fabrikant = Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller en byggevare eller får en sådan vare konstrueret eller fremstillet og markedsfører denne vare under sit navn eller mærke.

Artikel 11 i byggevareforordningen beskriver, hvilke opgaver og forpligtigelser, der påhviler dig som fabrikant, når du fabrikerer, markedsfører og sælger byggevarer. Læs bestemmelserne i Artikel 11 her:

Krav, som fabrikanter af byggevarer skal opfylde

1. Fabrikanterne udarbejder en ydeevnedeklaration i henhold til artikel 4 og 6 og anbringer CE-mærkningen i overensstemmelse med artikel 8 og 9. Fabrikanterne udarbejder som grundlag for ydeevnedeklarationen en teknisk dokumentation, der beskriver alle de relevante elementer vedrørende det krævede system for vurdering og kontrol af ydeevnens konstans.

2. Fabrikanterne skal opbevare den tekniske dokumentation og ydeevnedeklarationen i ti år efter, at byggevaren er blevet bragt i omsætning. Kommissionen kan gennem delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 60 ændre denne periode for familier af byggevarer på grundlag af byggevarens forventede levetid eller rolle i bygværket.

3. Fabrikanterne sikrer [skal sikre], at der er etableret procedurer for at sikre, at en seriefremstilling opretholder den deklarerede ydeevne. Der tages behørigt hensyn til ændringer i varetypen og i de gældende harmoniserede tekniske specifikationer. Når det anses for hensigtsmæssigt for at sikre nøjagtigheden, pålideligheden og stabiliteten af en byggevares deklarerede ydeevne, skal fabrikanten foretage stikprøvekontrol af byggevarer, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager, varer, der ikke opfylder kravene, og varetilbagekaldelser samt holde distributørerne orienteret om denne overvågning.

4. Fabrikanterne skal sikre, at deres byggevarer er forsynet med et type-, parti- eller serienummer eller en anden form for angivelse, ved hjælp af hvilken de kan identificeres, eller hvis dette på grund af varens størrelse eller art ikke er muligt, at de krævede oplysninger fremgår af emballagen eller af et dokument, der ledsager byggevaren.

5. Fabrikanterne skal på byggevaren, eller hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, der ledsager byggevaren, angive deres navn, registrerede firmabetegnelse eller registrerede varemærke og den adresse, hvor de kan kontaktes. Adressen er adressen på ét enkelt sted, hvor fabrikanten kan kontaktes.

6. Når fabrikanten gør en byggevare tilgængelig på markedet, sikrer fabrikanten, at varen ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et sprog fastsat af den pågældende medlemsstat, der er letforståeligt for brugerne.

7. Hvis en fabrikant finder eller har grund til at tro, at en byggevare, som fabrikanten har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, skal fabrikanten straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende byggevare i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække den tilbage eller kalde den tilbage.

Endvidere skal fabrikanten, hvis varen udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor fabrikanten har gjort byggevaren tilgængelig, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne afhjælpende foranstaltninger.

8. Fabrikanterne skal, i forlængelse af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere byggevarens overensstemmelse med ydeevnedeklarationen og overholdelse af andre gældende krav i denne forordning, på et for denne myndighed letforståeligt sprog. De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at eliminere de risici, som byggevarer, de har bragt i omsætning, udgør.

30.11.2016
AVCP-system til vurdering og kontrol

Det er de harmoniserede standarder og europæiske vurderingsdokumenter (EAD), som fastlægger valget af AVCP-system, samt for de overordnede krav og tekniske detaljer, som fabrikanten skal opfylde.

AVCP-systemerne definerer, hvordan byggevarernes ydeevne vurderes, og hvordan du som fabrikant skal sikre en konstant opfyldelse af den deklarerede ydeevne.

En byggevares placering i AVCP-systemet er bestemt ud fra en risikovurdering af byggevarens karakteristika og betydning for bygningernes opfyldelse af bygningsreglementet generelt, herunder sikkerhed, sundhed og miljø. Ud fra risikovurderingen stilles der krav til fabrikanterne om test og kontrol af byggevarerne, og AVCP-systemet skal sikre pålideligheden og nøjagtigheden af ydeevnedeklarationen.

Der anvendes fem forskellige systemer, som betegnes: 1+, 1, 2+, 3 og 4.

/file/634140/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-Fabrikant-og-NB-opgave.png

For produkter med en højere risikovurdering, f.eks. røgalarmer, som er placeret i system 1, stilles der omfattende krav om løbende test efter standarden og om uafhængig tredjepartskontrol af produktionen. De næste systemer stiller færre og færre krav.

For byggevarer med lav risikovurdering, f.eks. en fortovsflise, som er placeret i system 4, stilles der mere begrænsede krav, og fabrikanten har lov til at sikre sin egen produktionskontrol uden involvering fra en ekstern tredjepartskontrol.

Anneks ZA i de harmoniserede standarder eller EAD’er angiver, hvilket system, der skal anvendes ift. at dokumentere byggevarens egenskaber og CE-mærke den. For nogle produkter afhænger AVCP-systemet af brandegenskaberne.

Notificerede organer skal medvirke ved system 1+, 1, 2+ og 3. For at kunne CE-mærke byggevaren skal fabrikantens egen produktionskontrol (FPC) certificeres af et notificeret organ i system 2+, mens der skal udstedes en attest for byggevarens ydeevnes konstans i system 1 og 1+.

Hele systemet er lavet med henblik på at sikre, at byggematerialer, der er CE-mærket, frit kan markedsføres og sælges i EU.

Produktionskontrollen (FPC) omfatter typisk:

• Råvarer
• Personale
• Produktionsudstyr
• Løbende kontrol
• Behandling af afvigelser

/file/634139/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-AVCP-systmer-med-eksempel-paa-standard.png

06.12.2016
5Importørens forpligtigelser

Importør = Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU, og som bringer en byggevare fra et tredjeland i omsætning på det europæiske marked.

Artikel 13 i byggevareforordningen beskriver, hvilke opgaver og forpligtigelser, der påhviler dig som
importør, når du markedsfører og sælger byggevarer. Læs bestemmelserne i Artikel 13 her:

Krav, som importører af byggevarer skal opfylde

1. Importørerne bringer kun [må kun bringe] byggevarer, der opfylder de gældende krav i denne forordning, i omsætning på EU-markedet.

2. Før de bringer en byggevare i omsætning, sikrer importørerne, at vurderingen og kontrollen af ydeevnens konstans er blevet udført af fabrikanten. De sikrer, at fabrikanten har udarbejdet den tekniske dokumentation, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, andet afsnit, og ydeevnedeklarationen i henhold til artikel 4 og 6.

De sikrer også, at varen, hvor det kræves, er forsynet med CE-mærkning, at varen er ledsaget af den krævede dokumentation, og at fabrikanten har opfyldt kravene i artikel 11, stk. 4 og 5.

Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at en byggevare ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, bringer importøren ikke denne byggevare i omsætning, før den opfylder den medfølgende ydeevnedeklaration og overholder andre gældende krav i denne forordning eller ydeevnedeklarationen er rettet.

Derudover skal importøren, når byggevaren udgør en risiko, underrette fabrikanten samt markedsovervågningsmyndighederne herom.

3. Importørerne skal på byggevaren, eller hvis dette ikke er muligt, på emballagen eller i et dokument, der ledsager byggevaren, angive deres navn, registrerede firmabetegnelse eller registrerede varemærke og den adresse, hvor de kan kontaktes.

4. Importørerne skal, når de gør en byggevare tilgængelig på markedet, sikre, at varen ledsages af en brugsanvisning og sikkerhedsinformation på et sprog fastsat af den pågældende medlemsstat, som er letforståeligt for brugerne. [I Danmark skal den være på dansk.]

5. Importørerne skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for byggevarer, som de har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med ydeevnedeklarationen og deres overhol-delse af andre gældende krav i denne forordning i fare.

6. Når det anses for hensigtsmæssigt for at sikre nøjagtigheden, pålideligheden og stabiliteten af en byggevares deklarerede ydeevne, skal importøren foretage stikprøvekontrol af byggevarer, der er bragt i omsætning eller gjort tilgængelige på markedet, undersøge og om nødvendigt føre register over klager, varer, der ikke opfylder kravene, og varetilbagekaldelser samt holde distributørerne orienteret om denne overvågning.

7. Hvis en importør finder eller har grund til at tro, at en byggevare, som importøren har bragt i omsætning, ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, skal importøren straks træffe de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende byggevare i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække den tilbage eller kalde den tilbage.

Endvidere skal importøren, hvis varen udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor importøren har gjort byggevaren tilgængelig, herom og give nærmere oplysninger om særlig den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne afhjælpende foranstaltninger.

8. Importørerne skal i den periode, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2, opbevare en kopi af ydeevne-deklarationen, så den er til rådighed for markedsovervågningsmyndighederne, og sikre, at den tek-niske dokumentation stilles til rådighed for disse myndigheder, hvis de anmoder herom.

9. Importørerne skal, i forlængelse af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning, give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere byggevarens overensstemmelse med ydeevnedeklarationen og overholdelse af andre gældende krav i denne forordning, på et for denne myndighed letforståeligt sprog. De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at eliminere de risici, som byggevarer, de har bragt i omsætning, udgør.

30.11.2016
6Distributørens forpligtigelser

Distributør = Enhver fysisk eller juridisk person, som gør en byggevare tilgængelig indenfor EU/EØS. Dvs. forhandlere, grossister og lignende, som køber og sælger byggevarer.

Artikel 14 i byggevareforordningen beskriver hvilke opgaver og forpligtigelser, der påhviler dig som distributør, når du markedsfører og sælger byggevarer. Læs bestemmelserne i Artikel 14 her:

Krav, som distributører af byggevarer skal opfylde

1. Distributørerne skal, når de gør en byggevare tilgængelig på markedet, handle med fornøden omhu over for kravene i denne forordning.

2. Distributørerne sikrer [skal sikre], før de gør en byggevare tilgængelig på markedet, at den, hvor det er et krav, er forsynet med CE-mærkning og er ledsaget af den dokumentation, der kræves i henhold til denne forordning, og af anvisninger og sikkerhedsoplysninger på et sprog fastsat af den pågæld-ende medlemsstat, som er letforståeligt for brugerne. Endvidere sikrer distributørerne, at fabrikanten og importøren har opfyldt kravene i henholdsvis artikel 11, stk. 4 og 5, og artikel 13, stk. 3.

Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at en byggevare ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, gør distributøren ikke varen tilgængelig på markedet, før den opfylder den medfølgende ydeevnedeklaration og overholder andre gældende krav i denne forordning eller ydeevnedeklarationen er rettet. Endvidere skal distributøren, når varen udgør en risiko, underrette fabrikanten eller importøren herom samt markedsovervågningsmyndighederne.

3. Distributørerne skal sikre, at opbevarings- og transportbetingelserne for byggevarer, som de har ansvaret for, ikke bringer deres overensstemmelse med ydeevnedeklarationen eller deres overhol-delse af andre gældende krav i denne forordning i fare.

4. Hvis en distributør finder eller har grund til at tro, at en byggevare, som distributøren har gjort tilgængelig på markedet, ikke er i overensstemmelse med ydeevnedeklarationen eller ikke overholder andre gældende krav i denne forordning, skal distributøren sikre, at der træffes de nødvendige afhjælpende foranstaltninger for at bringe den pågældende byggevare i overensstemmelse med lovgivningen eller om nødvendigt trække den tilbage eller kalde den tilbage.

Endvidere skal distributøren, hvis varen udgør en risiko, straks orientere de kompetente nationale myndigheder i de medlemsstater, hvor distributøren har gjort varen tilgængelig, herom og give nærmere oplysninger om særligt den manglende overensstemmelse med lovgivningen og de trufne afhjælpende foranstaltninger.

5. Distributørerne skal, i forlængelse af en kompetent national myndigheds begrundede anmodning, give den al den information og dokumentation, der er nødvendig for at konstatere byggevarens overensstemmelse med ydeevnedeklarationen og overholdelse af andre gældende krav i denne forordning, på et for denne myndighed letforståeligt sprog.

De skal, hvis denne myndighed anmoder herom, samarbejde med den om foranstaltninger, der træffes for at undgå de risici, som byggevarer, de har gjort tilgængelige på markedet, udgør.

30.11.2016
Private labeling / Privat varemærke

Hvis du som importør eller distributør sætter dit eget navn eller varemærke på en byggevare, skal du være opmærksom på, at du ændrer aktørstatus.

Du bliver i lovgivningens forstand fabrikant og skal opfylde alle de forpligtelser, der påhviler en fabrikant.

Det betyder, at du skal udarbejde ydeevnedeklaration, CE-mærke byggevaren, og at du får ansvaret for at sikre produktionskontrollen af byggevaren, som det følger af byggevareforordningen og den rele-vante harmoniserede standard.

 /file/634142/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-Private-Label-Fra-Distributor-til-Fabrikant-ikon.png

Hvis der allerede er foretaget førstegangsprøvning eller beregning af produktet iht. den harmoniserede standard, er der mulighed for at anvende prøvningsresultat og dokumentation. For at gøre det, skal du have en tilladelse fra fabrikanten.

Du kan læse mere om privatelabeling i EU-kommissionens FAQ på dette link:

http://ec.europa.eu/growth/sectors/construction/product-regulation/faq/

30.11.2016
7Genbrug og genanvendelse af byggevarer

Genbrug og genanvendelse af byggevarer er to forskellige ting.

Ved genbrug af byggevarer er der tale om, at en tidligere anvendt byggevare, genbruges direkte i forbindelse med et nybyggeri eller en renovering af en eksisterende bygning.

Det kan eksempelvis være brugt konstruktionstræ, vinduer og døre, skifertagsten eller mursten, som renses og bygges ind på ny.

Ved genanvendelse af byggevarer er der tale om, at en tidligere anvendt byggevare - eller dele heraf - genproduceres til et nyt produkt.

Det kan eksempelvis være gammel beton, som nedknuses og genanvendes i ny beton, eller træbaserede materialer, som genanvendes i spånplader.

Når der bygges om, eller der bygges nyt, skal de byggevarer, der anvendes, altid leve op til bygningsreglementets krav. Bygningsreglementet stiller bl.a. krav til bygningens indretning, konstruktioner, brandforhold, indeklima, energiforbrug og tekniske installationer.

Bygningsreglementet har til formål at sikre, at der vælges sikkerheds- og sundhedsmæssigt, energirigtige og byggeteknisk korrekte løsninger.

Byggevarer, der genbruges i nye eller eksisterende bygninger, skal således overholde de samme krav som nye byggevarer.

Eksempelvis skal et genbrugsvindue, som ønskes anvendt i et opvarmet byggeri, overholde bygningsreglementets energikrav.

Derfor vil et ældre vindue med en dårlig energimæssig ydeevne ofte skulle suppleres med et energiforsatsvindue for at opfylde energikravene til vinduer i bygnings-reglementet.

Derudover er det vigtig forudsætning for nyttiggørelsen af gamle byggevarer, at de ikke er forurenet, således at der ikke spredes problematiske stoffer til det omgivende miljø til fare for miljø og sundhed.

Er der alene tale om reparationer – f.eks. hvis du maler, skifter et par tagsten eller laver pudsreparation af facaden – er der ingen krav i Bygningsreglementet.

/file/634145/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-LCA-cyklus.png

Ved byggearbejder der er omfattet af bygningsreglementet, skal der ved anvendelse af en genbrugt byggevare - i forbindelse med byggesagen - foreligge dokumentation for, at byggevaren lever op til bygningsreglementets krav.

I praksis betyder det eksempelvis for vinduer, at der skal foreligge en beregning, der viser, at energikravet til selve vinduet er overholdt.

Det er den enkelte kommune, der er bygningsmyndighed, og kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse i sager om ansøgning om byggetilladelse.

Kommunen afgør, om der i et konkret byggeri kan gives dispensation til at anvende byggevarer, som gør, at byggeriet ikke umiddelbart lever op til de gældende bestemmelser.

Da ældre byggevarer ikke altid tåler de samme prøvningsmetoder, som anvendes i forbindelse med produktionen af nye, er det ofte nødvendigt, at søge om dispensation ved kommunalbestyrelsen.

Det skal ske med henblik på, at de genbrugte byggevares ydeevne på anden vis dokumenteres, såfremt de f.eks. ønskes anvendt som en del af den bærende konstruktion.

Hvis bygherren ønsker at benytte en byggevare, hvor det ikke umiddelbart kan dokumenteres, at den lever op til bygningsreglementets krav, skal der søges om dispensation.

Det er bygherren, som har ansvaret for, at der forligger tilstrækkelig dokumentation for, at en byggevare lever op til bygningsreglementets krav.

Ved en ansøgning om byggetilladelse til et enfamiliehus, skal kommunalbestyrelsen ikke påse den tekniske dokumentation som udgangspunkt. Hvis ansøgeren ønsker at fravige de tekniske bestemmelser, f.eks. ved at bruge ældre byggevarer, hvis ydeevne ikke er dokumenteret, skal der dog søges om dispensation hertil.

På baggrund af ansøgningen, vurderer kommunalbestyrelsen, om dokumentationen er tilstrækkelig, så der kan meddeles dispensation, eller om der skal udarbejdes supplerende dokumentation for byggevarens egenskaber.

Det er bygningsejerens ansvar at sikre, at bygningen til enhver tid er lovlig og lever op til bygningsreglementets krav.

En byggevare skal samtidig være egnet til det, den markedsføres til, og der må ikke vildledes om byggevarens lovlige anvendelse i byggeriet eller om varens egenskaber.

8Markedskontrol af byggevarer
Har du mistanke om ulovlige byggevarer?

Markedskontrollen følger af byggevareforordningens krav og omfatter i praksis alle byggevarer, som er omfattet af en harmoniseret standard eller ETA.

Det kontrolleres således, om byggevaren er CE-mærket, følges af en ydeevnedeklaration og anden påkrævet dokumentation, f.eks. en attest eller et certifikat for tredjepartskontrol.

Markedskontrollen sker både i form af proaktive og reaktive kontrolindsatser. Formålet med markedskontrollen er at sikre, at danske forbrugere og virksomheder har adgang til sunde og sikre byggevarer, der er markedsført og handlet i fair konkurrence.

Der gennemføres årligt en række proaktive markedskontrolindsatser rettet mod forskellige byggevarer, hvor udvalgte forhandlere, fabrikanter, importører og byggepladser får besøg af markedskontrollen.

De reaktive kontroller er anmeldelser fra virksomheder og borgere. Markedsovervågningsmyndigheden behandler herefter sagerne.

 /file/634143/TBST-2016-Kend-din-byggevare-Illustration-Markedskontrol.png

Hvis der efter en partshøring af en virksomhed konstateres, at en byggevare ikke lever op til kravene i byggevareforordningen - det kan f.eks. være mangler ved CE-mærket eller ydeevnedeklarationen - vil der blive givet påbud om at få det ulovlige forhold bragt i orden.

Virksomheden vil skulle dokumentere, at påbuddet er efterlevet. Det kan f.eks. være ved at indsende et nyt CE-mærke og ydeevnedeklaration med de korrekte oplysninger.

Opfyldes det første påbud ikke, vil der blive udstedt et andet påbud om, at markedsføringen og salget af byggevaren skal stoppe. Der kan undtagelsesvist også ske, at en byggevare skal tilbagekaldes fra markedet.

Der kan endvidere blive foretaget en politianmeldelse for overtrædelse af reglerne.

I Danmark giver markedskontrolbekendtgørelsen en begrænset mulighed for kontrol af markedsføringen af byggevarer, der ikke er omfattet af en standard.

Det vedrører, at en byggevare skal være egnet til det, den markedsføres til, og at der ikke må vildledes om byggevarens lovlige anvendelse i byggeri eller om varens egenskaber.

De faktiske forhold, som en virksomhed angiver, at byggevaren kan, skal kunne dokumenteres. Dette krav omfatter også genbrugte byggevarer.

Hvis du bliver opmærksom på en byggevare, som du har mistanke om ikke efterlever kravene til CE-mærkning mv., kan byggevaren anmeldes her.

30.11.2016
9Har du styr på dit byggeaffald?
Pligter i forhold til byggeaffald

Er du i tvivl om din rolle og dine pligter i forhold til det affald, som opstår, når en bygning renoveres, bygges om eller rives ned?

Kan der være risiko for PCB, asbest, bly eller andre miljøfarlige stoffer i affaldet?

Er du usikker på lovgivningen, og hvordan du sørger for korrekt håndtering af affaldet?

Så kan du få hjælp hos VHGB – Videncenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald. Du får svar og vejledning helt gratis fra VHGB's team af specialister, der har stor viden og praktisk erfaring med at håndtere og genanvende byggeaffald. Du kan ringe til VHGB på 72202930 eller rette henvendelse via hjemmesiden www.vhgb.dk for at få svar og vejledning.

18.01.2017