Forside
KEND DIN BYGGEVARE
Markedsovervågning
CE-Mærkning af byggevarer
EN 1090 Temaside
Standarder
English
 

 

Salg og markedsføring af røgalarmer

22.01.2013

Som opfølgning på en test foretaget af forbrugerbladet Tænk, som viste, at en række røgalarmer ikke overholdte de gældende krav, bad Energistyrelsen i november måned 2012 forhandleren af røgalarmerne Biltema Brandalarm Optisk model SD-191H og Seko Optisk Mini MP 1201, om at stoppe salg og markedsføring af røgalarmen, såfremt de ikke kunne fremsende dokumentation på, at røgalarmerne overholder de gældende krav.

Forhandleren af Seko Optisk Mini MP 1201 trak efterfølgende røgalarmen tilbage. Forhandleren af røgalarmen Biltema Brandalarm Optisk model SD-191 H har som opfølgning på styrelsens henvendelse, kunne fremvise dokumentation som viser, at røgalarmen overholder de gældende krav til røgalarmer, og styrelsen har derfor afsluttet sagen.

Det kan i øvrigt oplyses, at Energistyrelsen sammen med overvågningsmyndighederne i andre EU-lande overvejer, hvorvidt der skal gennemføres en markedsovervågningsindsats rettet mod røgalarmer i løbet af 2013. Der er endnu ikke taget endelig stilling hertil, men hvis der gennemføres en markedsovervågningsindsats, vil Energistyrelsen komme på kontrolbesøg hos blandt andet producenter, importører og forhandlere af røgalarmer.

Styrelsen vil også gennemføre kontrol af røgalarmer som sælges og markedsføres online via forskellige hjemmesider.